Vi er for længst nået dertil, hvor det ikke er prisen, der gør forskellen. Det er heller ikke produktet. Det er oplevelsen som helhed.
Det ses eksempelvis i sidste uges annoncer, hvor DSB tilbyder at skifte pendlerens cykelkæde, og IKEA tilbyder at lave maden og passe børnene, mens børnefamilien shopper. Flere alternative produktydelser er derude – og flere er på vej.
En af inspirationskilderne er guruen inden for oplevelsesøkonomi Joseph Pine, der hævder ”Experience is the Marketing”.
Joseph Pine er strategisk rådgiver for nogle af verdens markedsledere, og han er også en kendt oplægsholder og inspirator. Han er Key Note Speaker på IAA Community Day 2011, afholdt af IAA (International Advertising Association), der har til formål at skabe værdi ved at løfte barren for marketing, kommunikation og ledelse.
Flere end 100 marketingprofiler mødes i morgen på det femstjernede Radisson Blu Royal Hotel i hjertet af København for at sætte fokus på oplevelsesøkonomien, og håbet er, at de lader sig provokere til at rykke ved vanetænkningen og fremover investerer i oplevelser.
Desuden prøver deltagerne teorien af i praksis når der skal løses en konkret kommunikationsudfordring for Børnehjælpsdagen, som hjælper de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark med at få nogle gode oplevelser.
Virksomheder som Berlingske, Novo Nordisk, Roskilde Festival, Oticon, Nykredit, Codan, MEC, Megafon og mange flere er repræsenteret på dagen.
Ovenstående er et lukket arrangement, men Huset Markedsføring har indgået et samarbejde med IAA, og der formidles 20 billetter til medlemmer af Huset Markedsføring. Pris 995,- (ink morgenmad og frokost)
Tilmelding lukker i dag kl. 12.00
Se mere om arrangementet og tilmeld dig
her.