General Electric er ikke i tvivl om, at vindmarkedet vil skrumpe næste år. Industrigiganten General Electric kunne natten til fredag opjustere sine forventninger til hele året, hvilket sendte aktien solidt op.

I opjusteringen og de tilhørende kommentarer var der dog dårligt nyt for Vestas’ aktionærer. GE’s vindenergidivision har det nemlig svært, og selskabet venter store udfordringer næste år. GE venter at blive ramt hårdt af udløbet af den amerikanske støtteordning til blandt andet vindmøller, PTC.

– Vi vil stadig have den mest profitable vindmølleforretning i industrien, den vil bare være mindre, sagde direktør for GE’s Wind & Water-division Steven Bolze ifølge Reuters, og vurderede, at nedgangen i vindmølleforretningen vil belaste hele GE’s resultat i 2013 med 3 cent per aktie.

 

Epn.dk