Thomas Vinterberg forlader Nimbus Film, som har produceret alle hans film – og som han selv har været medejer af. Vinterberg var i mange år Nimbus’ store navn, men hans tre seneste film har ikke været vellykkede. Således havde Nimbus Film et elendigt år i 2007, da flere dyrt producerede film skuffede i biograferne – herunder Vinterbergs ”En mand kommer hjem”. Selskabet har på grund af betydelig gæld været gennem en hård økonomisk kur og rekonstruktion, og det er under denne proces, at Vinterberg har valgt at gå. Ifølge JP indleder han efter alt at dømme samarbejde med Zentropa.
JP Kultur s13