Bil-producenten VW er i fuld gang med at finde de personer, som har skabt en fup viralreklamefilm for Polo. Volkswagen vil kræve en officiel undskyldning af det kreative team, som har skabt reklamefilmen, der allerede har skabt stor international opmærksomhed. Fupreklamefilmen for en Volkswagen Polo viser en mand, som kører i sin Polo. Manden bærer et sort og hvidt partisaner-tørklæde, som ofte bæres i den arabiske verden og som er blevet berømt af Yasser Arafat. Manden kører rundt i bilen inden han sprænger sig selv i luften foran en restaurant. Han dør selv, men bilen bliver efterladt intakt. Herefter vises slogan’et “Polo: small but tough”.
Paul Buckett, chef for PR i Volkswagen UK, sagde i går, at det ikke er utænkeligt at bilvirksomheden vil sagsøge de personer, som har skabt reklamefilmen.
– Vores største bekymring er, at det bestemt ikke er utænkeligt at forbrugerne, selvom vi har benægtet det, tror at vi er afsender på denne frygtelige reklame, sagde Paul Buckett.

Polo-filmen kan ses på flg hjemmeside
http://ad-rag.com/117074.php