Herhjemme er reklamefilm fra forsikringsselskaber sjældent tårepersere, men i bedste fald veldrejet stof til eftertanke.

Det er til gengæld reklamefilmene, der kommer fra det thailandske forsikringsselskab, Thai Life Insurance.

Flere af dem har vundet internationale kreative awards, og lige nu er selskabet i luften med en ny film – Street Concert.

Den fortæller historien om teenageren, der tilsyneladende gerne vil spille guitar. Han er ikke med i skoleorkesteret, men spiller rundt omkring på gader og stræder. Han er imidlertid ikke så god til at spille, og derfor bliver han moppet – både fysisk og online – af de seje drenge i orkesteret. Indtil de finder ud af, at…ja, se selv med nedenfor.

Filmen er, ligesom de foregående, kreeret af reklamebureauet Ogilvy & Mather i Bangkok, og den har indtil videre været set over 4,1 mio. gange.

Og værsgo, her er den så. Og trænger tårekanalerne til yderligere motion, kan du længere nede se tre andre af Ogilvy & Mather Bangkoks rørende film for Thai Life Insurance.

Street Concert – august 2014

Unsung Hero – april 2014

Forget me not – oktober 2012

Silence of Love – juli 2011