Det er ofte kreative personligheder, som står i spidsen for de mest succesfulde virksomheder.

Sådan lød det fra Al Moseley, president og kreativ direktør for bureauet 180 Amsterdam, da han talte ved Spikes Festival forleden ifølge flere internationale branchemedier.  

Han underbyggede sin påstand med flere eksempler og nævnte Nikes CEO, Mark Parker eller Steve Jobs, som indtil sin død stod i spidsen for Apple.

Forleden var han på scenen som en af hovedtalerne ved årets Spikes Festival, som er det asiatiske svar på Eurobest, hvor man hylder Asiens bedste reklamekampagner.

Ifølge Claire Davidson, der rapporterer fra Spikes Asia for Campaign Brief, sagde han bl.a. følgende:

– Kreative ledere har kapaciteten til at gøre verden til et bedre sted, da de dels kan evnen til at ændre vores økonomi, mens har brændstoffet til forfølge de ideer, der er katalysator for enhver virksomhed, lød det.

– Vi lever i en økonomi af ideer, hvor kreativiteten er vores vigtigste valuta. Derfor bør de mest kreative mennesker også stå i spidsen for virksomhederne. For hvilken CEO vil i dag stille de dumme spørgsmål eller fremkomme med de underligste ideer, fortsatte han.

Al Moseley mener, at det vil være befriende og ligefrem befordrende virksomheder, hvis de fremover begynder at undre sig noget mere – altså begynder at spørge sig selv, om gør alting godt nok? Men også formår at forfølge selv de underligste ideer.

– Selvom vi ser på os selv som en kreativ industri, og kreativitet fra tid til anden bliver udsat for mistillid, er der kun én vej frem. Den er drevet af både business og kreativitet, men kommer fremover til at foregå som co-creation.

– Det handler om forstå betingelserne for at fremkomme med de rigtige ideer. Det er bl.a. baggrunden for, at annoncørerne henvender sig til os. Men det udelukkende fordi, at kunderne i sidste ende belønner annoncørerne, såfremt de synes godt om vores arbejde. Kreativt veludførte kampagner er som bekendt 11 gange mere effektive end ordinære kampagner, fremhævede Al Moseley og henviste til IPA’s undersøgelse, som tidligere har påvist, at de såkaldte “award-winning”-kampagner er de mest effektive kampagner.

Så selv med det bedste digitale isenkram, skal virksomhederne ikke føle sikre. Virksomheder har derimod brug for et kreativt lederskab, som er i stand til at vise, hvilken vej, der skal gås, konkluderer Al Moseley.