Krisen rammer nu også virksomheders it-afdelinger, og flere virksomheder outsourcer it-funktionerne i blinde, viser en ny rapport fra Rambøll, der sætter fokus på trends inden for anvendelsen af it i de 500 største virksomheder i Danmark. I 2008 svarede 63 pct. af de store virksomheder, at innovation og udvikling er blandt de vigtigste temaer for deres virksomhed. Det tal er faldet til 38 pct. i år. Samtidig er der kun 45 pct. af virksomheder, der ligger inde med vækststrategier. I 2008 var tallet 75 pct. Den defensive holdning går især ud over it-strategien. I dag er normen, at man udskyder it-projekter (40 pct.), og at it-funktionen bruges til at tænke besparelser.
Berlingske Business side 9.