Forbrugerne ejer den mobile førertrøje. Det har de gjort i nogle år, men virksomhederne overser potentialet. Eller også ved de bare ikke, hvordan mobile håndteres? Men for at starte et sted først: Hvordan kan det være, at to ud af tre hjemmesider ikke er mobil-venlige?

Virksomhederne har jo tonsvis af dokumentation for, at 61 pct. ikke vender tilbage til en hjemmeside, hvis den ikke fungerer på deres telefon. Det har Google bl.a. vist. Og respekterer man ikke den viden, taber man kunderne i svinget. Og der er andre tal, vi skal bruge:

· 69% forlader aldrig deres hjem uden mobilen.

· 68% har brugt deres mobil dagligt de seneste syv dage.

· 39% er online med mobilen dagligt.

Og der er andre data inden for skiven, der ligger i periferien af forbruger versus virksomheder.

· 70% har undersøgt et produkt eller tjeneste via smartphonen.

· 59% har søgt på nettet efter at have set en annonce på tv, print, outdoor eller i en butik.

· 54% køber via smartphonen mindst en gang om måneden.

Måske det allermest alarmerende tal er, at inden for fem år vil smartphones og tablets matche tv’et som de medier, ”man” ser broadcast- og streaming-tv på. Det hedder streaming, når det sker væk fra selve fladskærmen, men broadcast-indholdet flytter jo også online – og derfor kan kaldes for streaming-tv.

Læs mere i Markedsføring 9-2012, der udkommer i denne uge.