El-selskaberne udkæmper en hård kamp via tv-reklamer og landsdækkende annoncering, for at blive ”top of mind” hos virksomhederne. Men lige lidt hjælper det, for ifølge en image- og loyalitetsanalyse foretaget blandt beslutningstagerne i virksomhederne, så foretrækker virksomhederne personlige henvendelser, når de skal overveje muligheden for at skifte leverandør.
Analysen er foretaget af Ziirsen Research i Valby, og bygger på 500 interviews. Analysen viser også, at de bedst kendte elhandelsselskaber i målgruppen er Energi Danmark med en kendskabsgrad på 41 pct. – derefter følger Dan Energi (38 pct), Nesa (37 pct.) og Københavns energi med 19 pct. pia