I december måned udkom første nummer af et nyt kvartalsmagasin “for det moderne hjem“ – Virus – der udgives af foreningen Virus, der tæller seks medlemmer med en gennemsnitsalder på 25 år. Idéen til magasinet var ikke ungdommelig impulsiv, den har ulmet i 3-4 år, men blev til gengæld udført i trofast tillid til den slags gåpåmod, som kendetegner ungdom. Idéen til magasinet sprang ud af initiativtagernes egne forventninger til det danske mediebillede. Som langt fra var opfyldt.
Og de seks unge har bidraget til at give 1980’ernes definition af et magasin et bragende come back. Mange kiosker meldte tilbage om udsolgt i december måned. Magasinet blev flået ned fra hylderne i storkøbenhavn. Tilbagemeldingerne har været intet mindre end strålende. For ikke at nævne dagbladenes anmeldelser, der må gøre Peter Asschenfeldt grøn af misundelse.
Markedsføring mødte to af de seks unge, der er drivkraften bag magasinet Virus. Mads Brügger, journalist på P1 (DR), og tekstredaktør på Virus og fotograf Klaus Thymann fra Schiller A/S og billedredaktør på Virus. Fælles for alle seks er en daglig hverdag i mediebranchen. På den visuelle side arbejder alle fire inden indenfor reklamebranchen, på tekstsiden findes en journalist og en pige (den eneste), som er udgået fra forfatterskolen. De fleste er autodidakte, men har været i medie/reklamebranchen flere år. Det er en af deres egne forklaringer på, det er lykkedes for dem. De kendte allesammen en helt masse andre, der så igen kendte en hel masse andre – og på den måde har de med hjælp fra ialt en hulens bunke mennesker kunnet få et magasin op at stå. Fælles for alle – både foreningen Virus’ medlemmer og andre bidragydere – er, at de alle arbejder gratis.
LEGEPLADS FOR KREATIVE
– En af vores visioner med magasinet var også at skabe en kreds omkring magasinet, der – i hvert fald i begyndelsen – var indstillede på at arbejde frivilligt. På den måde får vi, og vores bidragydere, en professionel frihed, som vi ikke får på samme måde i vores dagligdag. En legeplads for kreative. Et sted hvor man kan udvikle sig og samtidig bevare en del af sig selv og leve nogle af de idéer ud, som er svære at virkeliggøre andre steder, siger tekstredaktør Mads Brügger.
Eftersom foreningens seks medlemmer alle er fuldt beskæftiget i dagtimerne, kræver det en vis interesse og entusiasme at gennemføre udgivelsen af et blad på 132 sider ved siden af en normal arbejdsdag. Men de er tændte. Ved tanken om at være med til at udgive et magasin, der opfylder deres hedeste drømme om et selvskabt grænseland. Hvor idéerne kan flyde og tage form uden snærende rammer. Ifølge billedredaktør Klaus Thymann har de taget det bedste fra hele regnbuen.
Foreningen Virus har virkelig også gjort alting anderledes. En god marketingstrateg ville simpelthen blive chokeret ved tanken om alle de analyser, de IKKE har gennemført, inden udgivelsen af et magasin på et så turbulent marked. De har ikke engang udformet et koncept. Eller nedsat fokusgrupper med relevante udpluk af den danske ungdom. Medlemmerne af foreningen Virus har kun gjort en ting: Taget udgangspunkt i dem selv. Hvad de godt kunne tænke sig. Hvad de interesserer sig for. Og håbede så, at det samme også ville interessere andre. Hvilket det jo gjorde. I stor stil.
INTET KOMPAS På UNGDOMMEN
Med en meget kompleks ungdom idag kan det også være lige så godt at glemme målgruppeinddelingen. Den ene aften ser de Columbo, den næste surfer de rundt mellem globale strømninger som en naturlig del af den nye multimediekultur. Så Gallups Kompas og inddeling af befolkningsgrupper er umulig at trække ned over ungdommen. Hvor begreberne flyder.
– Vi ville gerne skabe et magasin, der har relevans for den moderne eksistens. Medierne giver oftest et opmuntrende billede af samfundet – med undtagelse af et enkelt fugleskræmsel, der en uges tid skræpper op om drivhuseffekt – vi vil gerne med magasinet afspejle et samfund, de øvrige medier ikke viser, siger Mads Brügger.
Artiklerne der bringes i Virus er udelukkende solohistorier. Emnevalget er lidt svært at kortlægge. Virus er umulig at placere. Ingen bestemt målgruppe og ingen faste emneområder. Et meget atypisk og utraditionelt medie. Og uden sammenligningsgrundlag er det endnu mere kompliceret at forklare. Virus kommer med journalistiske afsløringer i stil med Press, har en videnskabelig indgangsvinkel a la Illustreret Videnskab, har et Internet inspireret lay out – som hensynsløst mixer alle genrer – til en original visuel oplevelse.
– Vi laver iscenesatte billeder. Vi blander alle genrerne og har som mål ikke kun at illustrere artiklen, men at supplere den, siger billedredaktør Klaus Thymann.
SAMMENHæNGE
– Vi kalder os et magasin for det moderne hjem. At definere nøjagtigt hvilke emner vi interesser os for er lidt svært. Men vi interesserer os meget for industriel mytologi. Vi tror på, at mennesker har et grundlæggende behov for forklaringer og for at se sammenhænge. Derfor forsøger vi at gå bag dagligdags hændelser og fortælle den historie eller kulturelle baggrund, der ligger bag. Og som øvrige medier sjældent behandler, siger Mads Brügger.
Eksempelvis er hovedhistorien i første udgave af Virus en 32 siders lang beretning om en nyreligiøs kultagtig organisation “The Forum“, der netop har åbnet kontor i Danmark og tilbyder hjælp til selv-hjælp. Tilsvarende dyb research skal man lede længe efter i andre danske medier. Artiklen er originalt bygget op på en bund af gennemført research og med en “krigsjournalist“ i marken a la CNN – med direkte beretning fra kampens hede, et af Forums kurser i London. Artiklen afslører bl.a., at Cult Awareness Network i USA (CAN), der er kendt i hele verden for at kæmpe mod kult bevægelser som Scientology, idag ejes og kontrolleres af Scientology. Men kører videre med samme navn, som om intet er hændt. Dét kaldes dybdeborende journalistik.
Foreløbigt sender de et ret beskedent oplag på gaden – 10.000 eksemplarer – for de synes, det ville være alt for ærgerligt, hvis for mange blade bare lå i kioskernes baglokaler. De vil trappe op langsomt, hvis succesen fortsætter. Økonomisk set har de den fordel, at de kun skal sælge 50% af oplaget for at nå break even.
Og succes har de fået med den første udgave af Virus. Den redaktionelle frihed afspejles i hele magasinet. Hvis Virus fortsat kan bevare den originalitet, første udgave bærer præg af, er der ingen tvivl om, de når visionen om at genetablere tilliden til magasinet som medie.