En ny orm, der nemt kan nedlægge en pc, spreder sig via chattjenesten MSN.
Virusfirmaet Virus 112 advarer om angrebet. Selskabet anbefaler på det
kraftigste, at man ikke trykker på links til sider og eksekverbare filer,
som man ikke kender – også selv om de kommer fra “betroede” personer via
e-mail eller chatprogrammer.
MSN-ormen ser ud som om den kommer fra en ven på Messenger og lyder for
eksempel: check http:www uglyphotos.net/… PIF. Det kan ligne en
netadresse, men er et lille program. Hvis man klikker på linket, bliver
fire programmer hentet ned til pc’en.
Ormen sender sig videre til andre og installerer programmer og virusser,
som reelt gør computeren ubrugelig og svær at rense bagefter.
/ritzau/