Det var meningen, at Karen skulle finde sit barns far, og derved skulle VisitDenmarks
skandaleombruste viralkampagne ”Danish mother seeking…” havde haft en lykkelig udgang.
Det bekræfter kilder hos VisitDenmark overfor Markedsføring.
Men efterfølgeren til den kontroversielle film, der muligvis var årsagen til, at Dorte Kiilerich i fredags
forlod posten som administrerende direktør i turistorganisationen, kommer nu sandsynligvis aldrig til at se dagens lys.
Ifølge Markedsførings oplysninger var det planen, at ”Danish mother seeking…2” skulle afslutte fortællingen om den unge danske mor på en eventyrlig facon.
Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra VisitDenmarks bestyrelsesformand Georg Sørensen.