Danskerne kan komme til at shoppe i langt større butikker i fremtiden – og til billigere priser.
Ifølge Børsens oplysninger overvejer VK-regeringen nu at give grønt lys til de såkaldte “hypermarkeder”, som er større end de højst 3500 kvadratmeter store dagligvarebutikker, som planloven tillader i dag.
Det er det internationale konsulentfirma McKinsey, der i en ny rapport foreslår hypermarkeder som en hjælpemotor til at løfte den svage konkurrence i detailhandelen i Danmark. I dag betaler danskerne nogle af Europas højeste priser, selv når de høje danske afgifter er trukket ud af tallene. Tanken er, at prisstærke, internationale dagligvaregiganter som Carrefour, der er i hypermarkedsstørrelsen, og som i dag reelt bliver holdt ude, kan få lyst til at komme til Danmark med både butikker, job og lavere priser.
Borsen.dk