Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen ønsker mere dialog, når virksomheder får fingrene i klemme i konkurrencesager. VK-regeringen udstikker dermed en ny kurs for Konkurrencestyrelsen, som ellers har opfordret til en hårdere kurs og strammere bøder.
– Jeg tror på mere dialog og informationer. Straf alene gør det ikke. En af grundene til at konkurrencen ikke fungerer så godt herhjemme, som den kunne, er, at virksomhederne ikke kender reglerne, siger Lene Espersen, der fremlægger et nyt forslag i dag.
Regeringen nedsætter nu et udvalg, der i foråret 2011 skal svare på, hvordan Konkurrencestyrelsen kan forbedre sin facon over for virksomhederne og smidiggøre sagsbehandlingen. Desuden skal udvalget undersøge ”mulige virkninger og betænkeligheder ved indførelse af fængselsstraf,” hvis virksomheder overtræder konkurrencelovgivningen.
Børsen, side 14-15