VM-kvalifikationskampen mellem Bulgarien og Danmark den 5. september bliver sendt direkte på TV 2. Det er resultatet af en aftale mellem TV 2 og TvDanmark 1 om de eksklusive live-rettigheder til kampen. Den endelige pris for kampen er mellem 4,1 og 5,5 millioner kroner, men parterne er enige om at holde den eksakte pris fortrolig. Både TvDanmark og TV 2 er tilfredse med aftalen.
– Vi glæder os over, at TvDanmark 1 og TV 2 i et professionelt forhandlingsforløb er nået frem til
en aftale uden at involvere offentlige myndigheder i stort antal, siger TV 2s sportschef Morten Stig Christensen.
Med aftalen mellem TvDanmark 1 og TV 2 vil landsholdets tre resterende VM-kvalifikationskampe således blive sendt på landsdækkende tv. Den 1. september transmitterer DR 1 kampen i Parken mod Nordirland, den 5. september sender TV 2 fra Sofia ligesomTV 2 også sender kampen mod Island den 6. oktober. cnb