Det har Promovator forstået, og på torsdag inviterer de til MasterClass-konferencen om sponsering i Koncerthuset.
Det gennemgående tema – malet med den brede pensel – er det utal af anvendelser, sponsering tilbyder virksomhederne.
Og en af læringer vil være, at danske virksomheder og sponsor-udbydere i langt højere grad bør lade sig inspirere af måden, de ”rigtig” professionelle folk strikker sponsor-samarbejderne sammen ved de store, internationale arrangementer – som for eksempel VM i fodbold i Sydafrika.
Et dugfrisk mønstereksempel på den type samarbejde er det netop afholdte finalestævne i Champions League i håndbold, Velux Final4 i Køln, hvor op mod 40.000 ellevilde håndboldfans over to dage blev underholdt både inden, under og efter kampene. Den oplevelse står i diametral modsætning til det, sportsfans oplever på stadions og i håndboldhaller i Danmark.
Værdier er vigtige
Udfordringen ved den slags stævner er blandt andet, at man får sport og eventindslag til at smelte sammen til én stor totaloplevelse, uden at man mister respekten for sporten og dens grundlæggende værdier.
Og til denne MasterClass vil en de mest markante sponsorpersonligheder i Danmark, Jesper Nielsen, måske bedst kendt som KASI-Jesper, tage bladet fra mundet og melde klart ud, at vi danskere kan lære meget af den tyske tilgang til sponsor-aktivering- og eksekvering.
Udsagnet har fået endnu mere næring efter storsatsningen AG Håndbold har set dagens lys med høje ambitioner om at revolutionere håndboldoplevelsen i Danmark og med forventninger om, at det nye setup skal tiltrække minimum 5.000 tilskuere uge efter uge – og dermed skabe merværdi for både håndboldfans og sponsorer.
Ud over Jesper Nielsen vil Casper Stylsvig fra en af verdens største sponsororganisationer Manchester United løfte sløret for, hvordan man approacher og leverer værdi for nogle af verdens største sponsorer.
Kenneth Plummer, der har sine udfordringer i krydsfeltet mellem public service og private enterprize, er også en af hovedtalerne sammen med Tuborgs Peter Giacomello.
Føler man sig pisket til at slappe af og fordøje den mentale oprustning, er Promovator vært ved at aftenarrangement, hvor Tina Dichow underholder.