Reklamebranchens ry hænger tæt sammen med de mennesker, der befolker den. Naturligt nok er det i vid udstrækning branchens kreative, der er på nethinderne, når folk både i og uden for branchen vurderer, bedømmer og har deres egen mening om de kreative og deres arbejde. Nogle opfatter dem som gale, andre synes bare, at de er sære, men en del vil gerne ligne dem.
Normalt vil man holde sig fra at skære en erhvervsgruppe over én kam – folk er de fleste steder lige så forskellige som folk er flest. Men lige præcis når det gælder de kreative er der nogle fællestræk – og de er oven i købet målt, konstateret og erkendt.
I 1992 kontaktede DRB Skolen nemlig FK Select og Lene Steffensen, der i forvejen er ansat som underviser på reklameskolen, med henblik på at finde ud af, om det var muligt at kigge skolens ansøgere lidt mere efter i sømmene, inden de blev lukket ind. Og det gælder ansøgere til alle linier, både AD, tekstforfatter, projektleder og planner. Efter flere års test af DRB Skolens ansøgere, har psykologerne Birgitte Fuglsang og Lene Steffensen i dag et tydeligt billede af de egenskaber, der især præger ansøgerne. Ansøgerne til projektlederlinien adskiller sig ikke fra det øvrige erhvervsliv, men det gør de kreative til gengæld.

FøLSOMHED OG FLEKSIBILITET
To egenskaber springer i øjnene, når FK Select karakteriserer de kreative: følsomhed og fleksibilitet. Følsomheden ligger på et niveau som er langt over, hvad man normalt ser i erhvervslivet.
– Følsomheden skal de bruge i deres kreativitet. At være kreativ kræver, at du har antennerne langt ude, at du er mere modtagelig end folk er flest, siger Birgitte Fuglsang.
– Men følsomheden gi’r også en sarthed, både udadtil og i forhold til ens egen indre verden. Og derfor skal den selvfølgelig vurderes i kombination med andre genskaber som f.eks. selvtillid, indfølingsevne og psykisk styrke.
– Fleksibiliteten betyder, at de har let ved at omstille sig, ikke er tryghedssøgende, er uafhængige og risikovillige.
– Et samlet billede af noget spræl, opmærksomhed over for omverdenen, fingeren på pulsen, at gå egne veje og ikke være bange for at prøve noget nyt. Det er sædvanligvis individualister, som kører derudaf, men de har også brug for at samarbejde med andre, siger psykologerne, som også pointerer, at det er væsentligt at iagttage, hvordan egenskaberne bliver forvaltet.
– Det er ikke noget plus at have stor følsomhed, hvis man ikke samtidig har indfølingsevne og er i harmoni med sig selv. Også egenskaber som energi, egodrive og vedholdenhed bliver derfor målt, ligesom man ser på hvilke af de to hjernehalvdele, der fortrinsvis bliver benyttet.

OPTAGELSESPRøVEN
Optagelsesprøven til DRB Skolen består af både en faglig del og den psykologiske test af ansøgeren. Efter den faglige prøve sker der en vis frasortering. De, der kommer gennem nåleøjet skal alle deltage i FK Select’s test. Resultaterne af begge prøver sammenholdes og vurderes herefter af både psykologerne, skolens ledelse og institutbestyrerne. Den samme gruppe deltager ligeledes i en senere evaluering af holdet, hvor prøve og testresultat sammenholdes med, hvordan eleverne klarer sig efterfølgende på skolen.
Inden man gik i gang med at teste ansøgerne, blev reklamebureauerne spurgt, hvad de syntes var væsentlige egenskaber for elever til branchen. Her kom nøgleegenskaber som ærlighed, velargumenterethed, personlighed, motiverende, humor, stress-styrke, kreativitet, nysgerrighed, selvsikkerhed, sensitivitet, åben og lyttende på listen. Den liste bruges fortsat af psykologerne, idet de under interviewet giver en førstehåndsbedømmelse bl.a. på de kriterier.
Den psykologiske test består af flere forskellige elementer. Dels en 1/2-1 times snak med de 2 psykologer Birgitte Fuglsang og Lene Steffensen. Det foregår i en afslappet atmosfære, hvor ansøgeren bliver bedt om at komme med bud på f.eks. “Hvad er det bedste/værste du nogensinde har oplevet“ eller “Hvad er det mest kreative/skøre/anderledes du nogensinde har foretaget dig“. Dels en afkrydsningstest, hvor ansøgeren skal erklære sig enig/uenig i 462 forskellige udsagn. Og endelig et par personlighedstests mere, en kognitiv test og en selvvurdering. Ialt tager testen omkring tre timer for hver ansøger.
Ansøgeren får selv indsigt i testens resultater gennem en skriftlig rapport. Psykologerne kommer med deres bud på den enkeltes stærke sider og udviklingsbehov. Det kan være råd om at snakke mindre og lytte mere, ikke sprede sig over for mange aktiviteter samtidig, sørge for at komme mere på banen, turde bede andre om hjælp etc. Der er ligeledes mulighed for en opfølgende samtale, både til de, der ikke kommer ind – som måske kunne tænke sig nogle bud på hvad der evt. kunne være af alternativer – og til de, der har brug for nogle gode råd, inden de starter.
Erfaringerne fra de mange tests, der indtil nu er foretaget, er at konklusionerne matcher godt med virkeligheden.
– Slutevalueringerne bekræfter, at det er en god måde at gøre det på og at det betaler sig for alle involverede at udvælgelsen behandles så seriøst og grundigt som det bliver gjort her. Ved at teste kunne man frygte, at de kreative kom til at ligne hinanden/blev en bestemt type. Men man skal huske, at den beskrivelse, der kommer ud af testen kun er testpersonernes sko. De har også tøj på.

BOX: