På mandag flytter Big Brother ind i fogedretten, som skal tage stilling til den kontrakt, der giver TvDanmark ret til at forhindre de tre frafaldne deltagere i at udtale sig til andre medier.
Adm. dir. Jesper Sehested Lund fortæller til Politiken, at de tre ønsker at rive kontrakten i stykker, fordi de mener, den er ugyldig, og derfor må en domstol afgøre, om den gælder eller ej.
Politiken fortæller samtidig, at den ene af de tre programsponsorer, QXL Online Auktioner, på et møde i dag vil bede om en forklaring fra TvDanmark. Både QXL og TDC Internet oplyser, at den seneste uges begivenheder selvfølgelig vil indgå i overvejelserne om, hvorvidt man er interesseret i at være med igen til efteråret, når Big Brother 2 løber af stabelen. fin