Læsere af den indiske avis The Times of India fik i går en lille overraskelse fra Volkswagen. Bilproducenten havde nemlig indrykket en printannonce med lyd på.

Annoncen, der var placeret på avisens bagside, fungerer efter samme princip, som man kender fra de henrivende lykønskningskort, der kan spiller Happy Birthday så smukt, når man åbner dem.

Ifølge bloggen Digital Inspiration har læserreaktionerne via Twitter været overvejende positive. Blandt andet skriver Twitterbrugeren Moulin Parikh:
– Det er en af de sjældne dage, hvor folk i Mumbai køber Times of India for at se (og høre) en Volkswagen-reklame og ikke på grund af nyhederne.
Se og hør annoncen: