Det kører for Volvo, og farten skal gerne sættes op. Ønsket udtrykkes således: At accelerere momentumet for vores brand.

Og ifølge Tim Ellis, Volvo director of global advertising, er Arnold og Nitro de bedste bureauer til at opfylde ønsket ”gennem målrettet strategisk tankegang og en inspirerende kreativ idé”.

Arnolds Boston-kontor leder Arnold/Nitro-holdet, der ifølge Brand Republic vippede Fallon Worldwide af pinden i finalerunden.

Budgettet blev førhen varetaget af Euro RSCG New York, der sammen med 180 Amsterdam røg af listen i sidste måned op til finalen.

Euro RSCG fortsætter med Asia/Pacific-budgettet, der ikke var del af bureaukonkurrencen. Det forventes, at dét budget kommer i spil til næste år.

Første opgave for Arnold/Nitro bliver at udvikle globale lanceringskampagner for V70 og XC70.

peng