Der bliver som bekendt solgt meget varm luft i reklamebranchen, og bilbranchens duks – den altid sikre Volvo – er ingen undtagelse.

En ny kampagne for det svenske bilbrand slår nemlig et slag for renere luft med en ”Swedish Air”-inhalator, som bliver brugt i markedsføringen af Volvos XC90-firehjulstrækker, der angiveligt har den reneste motorydelse i sin klasse.

Kampagnen er udviklet i samarbejde med af Grey London, hvor særligt de to danske kreative, Jonas Roth og Rasmus Smith Bech, har gjort sig bemærket med udviklingen af inhalatoren med den svenske luft – ej at forveksle med varm luft.

– Det er det tætteste du kommer at inhalere en mundfuld svensk luft, uden at have brug for en flybillet, fortæller Grey Londons kreative direktør, Hollie Newton, der også har instrueret en ny film, der vil blive vist i biografer, online og hos Volvos forhandlere.

En film, der udelukkende viser det svenske landskab fra sin pæne side og ligeledes henleder opmærksomheden på frisk luft, da lydsiden udelukkende består af den omkringliggede lyd fra vinden.

Kampagnen skal udover det grønne budskab, også sætte fokus på en række produktinnovationer, hvor inhalatoren i ligeså høj grad er eksponent for indeklimaet og den luftfiltreringsteknologi, de bliver anvendt i Volvo XC90.

– Op til 45 pct. af befolkningen i den industrialiserede verden lider af en form for allergi eller overfølsomhed. Over 10 pct. har astma. Hos Volvo har vi forpligtet vores sikkerhed til at gå længere end til sikkerhedsseler og airbags. Det handler om at sikre, at hvert minut i en Volvo er så sikkert, som det overhovedet muligt. Og det omfatter også vejrtrækning, siger Peter Mertens, udviklingsdirektør for Volvo Cars.

Se den nye reklamefilm herunder.