I et kvart århundrede har Volvo distribueret det franske mærke, men med Renaults nye koncernchef, Carlos Ghosn, er strategien ændret, og bruddet på importørplan finder sted, når den nuværende kontrakt udløber den 1. januar 2008. Volvo-Renault, der i årets syv første måneder havde seks pct. af det danske personbilsmarked, forventes fremover udelukkende at samarbejde om forhandlernettet.
Volvo Personvogne vil bruge bruddet til at fokusere på mærket, men markedschef i Volvo Personvogne, Anders Poppelvig, afviser ændringer i holdet bag Volvos markedsføringsaktiviteter herhjemme.
Renaults nordiske netværk valgte i april United Grey som samarbejdspartner efter en konkurrence, hvor otte bureaugrupper deltog. peng