Min søn, vil du i verden frem, så bliv konsulent. De styrer verden. Når exempelvis Danmarks Radio ikke selv kan finde ud af det, tilkalder generaldirektøren McKinsey. Analytikere og konsulenter går i gang med både le og skalpel, de skærer og snitter og fyrer og hyrer, og bagefter fremtræder koncernen i ny, forynget og forenklet skikkelse, parat til at møde tidens krav om effektivitet, målstyring og dynamisk flexibilitet i en foranderlig verden, præget af informationsteknologiens digitale udfordringer.
Men det er ikke bare bolchebutikker som DR, der henter hjælp udefra. De reelle vindere af det nyligt afholdte israelske parlamentsvalg hedder Gould og Greenberg og driver et yderst succesfuldt konsulentfirma med speciale i tilretning af politiske partier. På klientlisten står i forvejen Bill Clinton og Tony Blair, som begge kom til magten ved hjælp af de to troldmænds strategiske talenter.
Israels Ehud Barak har gennem to år holdt månedlige møder med Gould og Greenberg, som kender opskriften på et moderne centrum-venstreparti. Det skal appellere til den moderne middelklasse og balancere mellem ønsket om fornyelse og frygten for forandring. Partiet skal vise handlekraft uden at ryste på hånden. Kursen hedder “den tredje vej“ og foregiver at være en blanding af markedsorienteret kapitalisme og omsorgsorienteret socialisme. Dette mix tiltrækker vælgerne, lover Gould og Greenberg. Indtil nu har de haft heldet med sig.
Man kan let blive forarget over, at modne mænd, som foregiver at være handlekraftige, er nødt til at gå i byen for at få inspiration. De burde dog selv kunne lægge en strategi og følge den. At de ofrer unævnelige summer på at konferere med snedige snedkere tyder på, at de i virkeligheden ikke er så kloge og potente, som de gerne vil gå for at være.
Omvendt kan man fremføre, at vi alle sammen er hinandens specialister og lever af at råde og behandle hinanden. Verden styres af symbolanalytikere, der hver især har deres specialer. Man går til advokaten, når man er rendt ind i et juridisk problem, og man opsøger lægen, hvis man har ondt i hjertet. Management-konsulenter har specialiseret sig i at se det hele udefra og ovenfra, de er eksperter i at løse knuder op og binde nye, og når jobbet er udført, trækker de sig pænt tilbage uden at gøre krav på bestyrelsesposter. De sender bare en regning, hvis pålydende understreger, at klienterne ikke er blevet betjent af hvem som helst.
Man har hørt rygter om, at også Poul Nyrup skal have modtaget værdifulde råd fra Tony Blairs rådgiver-hof. Hvis det er sandt, er det klogt af statsministeren at holde også disse kort tæt ind til kroppen. Den danske offentlighed vil slet ikke kunne tåle at høre, at temaer og talemåder er opfundet af politiske kandestøbere i London, og at der bag tilsyneladende ægte og spontane indfald og udladninger ligger en koldt komponeret strategisk metode, som får følelser og fornuft til at gå op i en højere enhed, hvor fra der ikke er noget alternativ.
Nyrup, som er sårbar og har svært ved at vise styrke på anden måde end ved at optræde arrogant og tillukket, kan slet ikke tåle at blive opfattet som en slags marionet, styret af udenlandske manipulations-specialister. Hans egen stab af “spin-doctors“ befinder sig på det jævne og har hverken formået at hindre chefen i at kvaje sig eller udstyret ham med magiske evner. Det er ganske forståeligt, hvis Nyrup i dybeste stilhed søger hjælp hos større ånder som Gould og Greenberg.
Lige nu går det godt for Nyrup. På grund af krigen. Den Humanistiske Fredskrig. Kærlighedsbomber og ømhedsmissiler spreder varme og venskab og viser Verdenssamfundets vilje til at slås for menneskerettighederne. WAR IS PEACE. I storpolitikkens slipstrøm får Nyrup lov at stå som en muskuløs bjørn, der snerrer og løfter labben, når vold og uret møder hans øje. Det gir pote i meningsmålingerne.
Måske er det ligefrem Gould og Greenberg, der har anbefalet krigen.