Videbæk Kirke har taget bredbåndsnettet i brug til fjernsynstransmissioner af gudstjenesterne til to af sognets plejehjem, formentlig som det første sogn i Danmark.
Hermed får de gamle nu billeder fra gudstjenesterne, som de før kun har kunnet lytte til over telefonforbindelser, sådan som brugt mange andre steder i landet.
Hverken Videbæk Kirke selv eller Landsforeningen af Menighedsråd har hørt om andre sogn som har taget det moderne bredbånd til hjælp til at sætte både lyd og billede på gudstjenesterne for folk, der ikke selv har fysik til at troppe op i kirken.
– Det opfylder et ønske fra plejehjemsbeboerne selv om at få billeder på deres lokale gudstjenester og er muliggjort at en anonym pengegave, oplyser formanden for menighedsrådets kirke- og kirkegårdsudvalg, Jørn Rix.
/ritzau/