Slikproducenten Fazer og den ligeledes finske mobiludvikler Rovio Entertainment har indgået et samarbejde om udvikling og salg af slik baseret på det meget populære mobilspil Angry Birds.
Slikket lander for første gang at finde på butikshylderne i juni, og Angry Birds-satsningen er et led i Fazers målsætning om at vokse på det internationale slikmarked, lyder det i en pressemeddelelse.
De forskellige fugles karakterer skal fremgå af i de nye produkters smag, men hvad det helt præcist går ud på, får vi først at vide i marts.
Det er ikke første gang, at de to brands arbejder sammen, da Fazer også havde købt rettighederne til at bruge de vrede fugle i kampagneøjemed, da de lancerede Tyrkisk Peber Volcana-brandet i efteråret.
– Vi modtog meget positiv respons fra forbrugerne dengang, fortæller direktør Pekka Rantala, der står i spidsen for slik og andre søde sager hos Fazer.
Danmark et nøglemarked
Helt konkret medfører det nye samarbejde, at Fazers nye slik lanceres via Angry Birds-spillet og sociale medier hen over sommeren 2012.
Udover hjemmemarkedet fokuserer Fazer på at skaffe nye partnere, der kan være med til at bane vej for international vækst.
– Udover Sverige fokuserer vi på Danmark, Norge og Rusland, og vi har også sat kurs mod Asien, siger Rantala.
Herunder kan du se eller gense den første Angry Birds/Tyrkisk Peber-reklamefilm.