Kronenbourg 1664’s nye reklamefilm ”The Alsace-tian” spiller på et par internationale strenge rent sprogligt, men fortællingen om de dejlige ølhunde i Alsace er ligetil: Cantona og hans assistenter – i skikkelse af et par dygtige schæferhunde – kører rundt og hjælper beboerne i Alsace, når de har brug for det.

Om det er postbuddet, munken, maleren eller den korrupte borgmester spiller ingen rolle. Alle får den hjælp, de behøver.

Hovedrollen spilles igen af den tidligere franske fodboldstjerne Eric Cantona, men denne gang får han hjælp af en flok velopdragne firbenede schæferhunde.

Hunderacen har på både engelsk og fransk flere navne, men kaldes på fransk bl.a. berger alsacien og på engelsk bl.a alsatian – et ord, der også bruges om indbyggerne i Alsace og om deres særlige dialekt, og det er naturligvis disse sproglige finurligheder, Kronenbourg spiller på med reklamefilmens titel ”The Alsace-tian”.

Universet består af hovedfilmen på 60 sekunder, samt en stribe kortere film, hvor de enkelte medvirkende fortæller.

Og som en lille ekstra-finesse, åbner ”Bar D’Alsace-tian” på Greek Street i London i aften, hvor det er schæferhunde, der udfylder rollerne som ”bark-tenders”…

Pop up-baren er kun åben i to timer, og alt er udsolgt, men filmene kan alle få love at nyde. De kommer her.

Hovedfilm

Hunde-baren

Munken

Borgmesteren