Luksusbrandet Louis Vuitton og Nadia Plesner mødes 30. maj i striden om Plesners brug af en Louis Vuitton-taske i designet af en T-shirt, der skal støtte Darfur med kampagnen ”Simply Living”. Det skriver politiken.dk.
T-shirten er faldet luksusbrandet for brystet, da motivet viser en sultende afrikanerdreng, der bærer en lille moderigtig hund og en Louis Vuitton-lignende håndtaske under armen.
Firmaet argumenterer, at Plesner ovetræder reglerne om ophavsret og kræver derfor, at kunstneren betaler dagsbøder på 112.500 kr. Yderligere fastholder Louis Vuitton sit krav om, at Plesner skal stoppe kampagnen, oplyser hun til politiken.dk.
Hun vælger imidlertid at ændre designet af tasken – efter råd fra hendes hollandske advokat.
Den massive mediedækning af sagen har medført, at Plesner ifølge Politiken nærmest druknet i støtteerklæringer. Blandt andet har skuespilleren Mia Farrow tilbudt at gå med T-shirten.
sd