I både Europa, USA og Canada har konkurrencemyndighederne modtaget en anmodning fra The World Association of Newspapers om at undersøge Google-Yahoo aftalen – og blokere den.
Hvad betyder den for prisen på betalt søgemaskine-markedsføring, og hvilken negativ effekt vil den have for hjemmesiders og avisers markedsføringsindtægter fra de to søgegiganter.
– Vi mener, at den eksisterende konkurrence mellem Google og Yahoo er essentiel for at sikre, at vores medlemmer opnår konkurrencedygtige afkast for markedsføring hos de to parter og konkurrencedygtige priser, når de køber betalt søgemaskine-markedsføring, udtaler Gavin O’Reilly, der er formand for WAN.
Sammenslutningen er ligeledes bekymret for, at aftalen vil give Google ubeføjet magt over vigtige segmenter af markedet for online-markedsføring.
Aftalen mellem Google og Yahoo vil betyde, at sidstnævnte vil vise annoncer fra Google sammen med sine søgeresultater. Det vil kaste millioner af dollar af sig til Yahoo og øge Googles dominans på markedet for søgemaskine-markedsføring.
Se hele WAN’s
anmodning.