Opdateret med flere danske nominerede: Webby Awards – i coronakrisen midlertidigt omdøbt til WFH, Webbys From Home – har offentliggjort listen over årets nomineringer, og flere danske cases er i spil til priser.
Øverst på skamlen troner igen i år & Co. med samlet set seks nomineringer for fire forskellige kunder.
Hello Monday er vanen tro også godt med, og også Hjaltelin Stahl, Granyon og Belong markerer sig med finalepladser, ligesom en stribe bureauer får hædrende omtale (honoree).
I alt er det blevet til 24 danske nominees og honorees.
Hvor er Virtue henne …?
Sidste år lød høsten på 26 nomineringer, altså nogenlunde det sammen, men især ét navn glimrer ved sit fravær – Virtue, sidste års Grand Prix-vinder ved Cannes Lions og The One Show – så vi spurgte, om de havde glemt noget …
– Vi har i år faktisk valgt at springe Webby Awards over for at kunne lave en mere fokuseret indsats ved Cannes Lions. Men set i bagklogskabens lys skulle vi nok have deltaget, siger Morten Grubak, Executive Creative Director, Virtue Nordeuropa, til Markedsføring.
Han vandt sammen med sit team sidste år to Webby Awards – og et hav af andre internationale priser – for Carlings-casen adDRESS_THE_FUTURE, så det er på ingen måde et kvalitativt baseret fravalg:
– Vi har kæmpe respekt for Webby Awards. Den er brutal i sin fastholdelse af kun at give én enkelt jury-pris pr. kategori. Så alene at få en shortliste er i min bog verdensklasse-arbejde. Så kæmpe tillykke til alle de danske nominerede.
Et nåleøje – og få priser
Det i år 24. gang, festivalen afholdes, og de forskellige cases bliver i den første fase enten nominee, hvilket betyder, at man er videre til finalen, eller en honoree, en hædrende omtale, som dog ikke giver adgang til finalen.
Ifølge arrangørerne indsendes typisk omkring 13.000 cases fra over 70 lande, og ganske som Morten Grubak fra Virtue peger på, så er der grund til at være stolt, hvis man nomineres – også selv om der ”kun” er tale om en honoree:
Officielle beregninger fra The Webby Awards siger således, at kun mellem 15 og 18 procent af indsendelserne får titel af honoree. Blot otte procent bliver nominees.
Ud over juryen priser, er det også muligt at vinde en People’s Choice Award i de forskellige kategorier.
Du kan bladre rundt mellem alle årets nominees og honorees her – hvor du også frem til 7. maj kan stemme på dine favoritter til People’s Choise Award.
Vinderne offentliggøres i år den 19. maj, og priserne ”uddeles” virtuelt ved en Internet Celebration, hvor alle vinderne får mulighed for at dele en Webby 5-Word Speech med resten af verden.
Se årets danske nominerede her – og som de foregående år undskylder vi på forhånd, hvis vi har overset danske arbejder. Skriv til os – så tilføjer vi.
& Co.
· The Lift for Bianco Footwear – nominee i kategorien Viral
· The Lift for Bianco Footwear – nominee i kategorien Best Writing
· The Lift for Bianco Footwear – nominee i kategorien Social Video
· Help a small Dane for Kræftens Bekæmpelse/TrygFonden – nominee i kategorien Short Form
· The World Piece for momondo – nominee i kategorien Branded Content
· Let nature back in for VELUX – nominee i kategorien Corporate Social Responsibility
Hello Monday
· America is an idea, Not a Geography for Lyft – nominiee i kategorien Corporate Social Responsibility
· Alan Menken for Alan Menken – nominee i kategorien Professional Services & Self-Promotion
· Erika Senft Miller for Erika Senft Miller – nominee i kategorien Art
· Alan Menken for Alan Menken – honoree i kategorien Best Visual Design Aestetic
Hjaltelin Stahl
· Unmasking a racist agenda for Ekstra Bladet – nominee i kategorien Best Use of Social Media
· Unmasking a racist agenda for Ekstra Bladet – honoree i kategorien Real-Time Response
· Homeless Home Sale for Ekstra Bladet – honoree i kategorien Best Cause Related Campaign
Granyon
· The Third Strike Campaign for The Decarceration Collective – nominee i kategorien Activism
· The Third Strike Campaign for The Decarceration Collective – nominee i kategorien Best Homepage
Belong
· California Stays for Volkswagen – nominee i kategorien Auto & Auto Services
The Unicorn
· LIFE for Læger uden Grænser – nominee i kategorien Best Art Direction.
Uitch Iscratch
· Voiceless Women for New Lives – nominee i kategorien Publi Service & Activism
Hans Højte Augustenborg, DMJX Kreativ Kommunikation
· Cold Bali – nominee i Student-kategorien
Sophie Bendixen, DMJX Kreativ Kommunikation
· Sponsored Silence – honoree i Student-kategorien
Them/Worth Your While
· Canterbury Spreadsheeeeets for Canterbury – honoree i kategorien Online Guerilla & Innovation
Manyone
· Kvante Karina AR for SDU – honoree i kategorien Apps, Education & Reference
Stupid Studio
· ENSO for ENSO Tyres – honoree i kategorien Green
skybrud.dk og Magic People Voodoo People
· Website for ARoS – honoree i kategorien Cultural Institutions