Med en såkaldt ”full service-strategi” har Valtech, der er kendt som et digitalt konsulenthus, udvidet produktpalletten og sælger nu også marketingydelser og social media-marketing. – Med den stigende digitale modenhed hos de danske virksomheder oplever vi i langt højere grad, at kunderne efterspørger integrerede løsninger, hvor der er brug for en full service digital partner, der kan levere alle de nødvendige aktiviteter i den digitale forretningsudvikling, siger Joacim Jeppesen, der er Director Sales and Market Development hos Valtech Han fortæller, at Valtech i modsætning til tidligere ingen kunder får, som ikke efterspørger målbar effekt af deres digitale investeringer. – Det betyder, at vi allerede i begyndelsen af et projektforløb kvalificerer med dem, hvordan løsningen bedst understøtter deres forretningsmæssige værdikæde, hvilke KPI’er vi i fællesskab styrer efter, hvordan det digitale spiller bedst sammen med deres eksisterende kundekanaler, hvordan de efter lancering får de ønskede antal besøgende eller hvordan de kan supplere deres kundeservice eller R&D med brugen af sociale medier for nu bare at nævne nogle konkrete eksempler, siger han. Den udvidede digitale satsning har ikke blot gavnet Valtech’s eksisterende kunder. Det har også været med til at tiltrække en række nye. 28 nye kunder Valtech bød således velkommen til 28 nye kunder i 2011, herunder Jabra, DSV, LEO Pharma, Novozymes, Bornholms Regionskommune, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv og Normann Copenhagen. – Vi værdsætter fremfor alt vores eksisterende kunder, og gør alt hvad vi overhovedet kan for at de ikke bliver forstyrret, når der kommer nye kunder til. Og samtidig er vi selvfølgelig glade for de nye bekendtskaber, lyder det fra en meget tilfreds Joacim Jeppesen. Jabra er en af Valtechs nye kunder og deres fokus var netop at få rådgivning omkring omkring alle aktiviteter der indgår i den digitale forretningsudvikling og hvordan de spiller sammen. – En digital løsning er ikke bedre end den sammenhæng den indgår i for kunderne. Og kunderne har i dag ophævet de virtuelle skel mellem eksempelvis et website, en webshop, en kundeserviceløsning, tilstedeværelse i søgemaskiner, sociale medier, osv. fordi de ganske enkelt ikke anerkender disse som værende forskellige kanaler, siger Michael Harboe, der er Director, Online Marketing hos Jabra. Han fortæller, at for kunderne hænger de nemlig sammen, og de indgår ofte på én ”rejse” for kunderne, når de skal vælge deres nye headset. – Vi har valgt Valtech som en tæt digital samarbejdspartner på vores igangværende digitale aktiviteter pga. deres evne til at agere ud fra denne nye virkelighed, idet de råder over en lang række relevante kompetencer, som vi har i spil både før, under og efter lancering af nye digitale løsninger. Herunder rådgivning om digital strategi, marketing og vores tilstedeværelse i sociale medier, siger Michael Harboe. 30 nye medarbejdere I 2011 blev det til 30 nye medarbejdere, der tjekkede ind i selskabets lokaler på Holmen i København eller på det relativt nyoprettede kontor i Aarhus C. Ifølge Valtech er det nye år skudt godt i gang. – Vi har store forventninger til at udviklingen fortsætter i de kommende år, fordi viljen virkelig er der hos vores kunder. De tænker digitalt i både bredere og dybere forstand end tidligere, og de forventer, at deres digitale partner kan gøre det samme. Kunderne begynder også i langt højere grad at tænke ud over Danmarks grænser og ønsker at styrke deres forretning internationalt, og her har vi alle muligheder for at levere varen i kraft af vores internationale styrke, slutter Joacim Jeppesen fra Valtech.