Man kan angribe statistiske informationer fra mange sider. Og det kræver unægtelig varsomhed, at sprede de gode eller onde budskaber. Men ser vi på den seneste analyse fra IRM (Institut for Reklam- och Mediestatistik), viser det sig, at det danske reklamemarked er det 9. mest reklameintensive marked i verden.
I en sammenligning mellem 82 lande på seks forskellige kontinenter viser IRM-rapporten, at det kun er i otte lande, hvor private og offentlige virksomheder i 2010 brugte flere penge på reklame pr. indbygger. Ser man på reklame på internettet, er det kun Norge som bruger flere penge pr. indbygger end Danmark.
Totalt set steg værdien af reklameindkøb med ca. 3 procent i Danmark fra 2009 til 2010. I første halvår 2011 har der været yderligere vækst. Såvel Norge som Sverige har dog haft større vækst end Danmark siden 2009.
Sammenlignet med store dele af Europa har Danmark på fornemste vis indhentet meget af den tabte reklameomsætning i årene 2008-2009. Og med hensyn til adspending på nettet ligger Danmark nr. 2, mens adspending på dagblade placerer os på en 12. plads og med hensyn til tv-annoncering som nr. 25. Ud af de 82 analyserede lande.
– At Danmark ligger så højt, når det gælder web-spending, afspejler det, at de danske reklamebureauer og markedet ligger i spidsen, når det gælder om at gå fra trykte medier til nettet, vurderer IRMs VD Magnus Anshelm.
Til gengæld er Norge klart længst fremme med transformationen fra offline til online. Og det er nordmændene også, når det gælder om at tiltrække annoncer til printmedierne. Australien er førende, når vi taler om tv-mediet.
Web-reklame per indbygger i 2010
Nr. Land. Euro per indbygger
1. Norge, 107
2. Danmark, 85
3. Australien, 80
4. Storbritannien, 77
5. Sverige, 67
6. Nederlandene, 61
7. Tyskland, 44
8. Finland, 41
9. Japan, 41
10. New Zealand, 33.
Media-spending per indbygger 2010
Nr. Land. Euro per indbygger
1. Australien, 429
2. Norge, 424
3. Hongkong, 424
4. Østrig, 389
5. USA, 351
9. Danmark, 288.
Kilde: IRM.