Det begyndte som et livstilsblad, der skulle være et udstillingsvindue for en række af Københavns trendy cafeer, men siden har Where2Go udviklet sig til at blive en million-forretning, der vil gøre op med forholdet om, hvad der ligger i at være annoncørernes samarbejdspartner.
Where2Go, der siden begyndelsen for fire år siden er udkommet med mere end 30 numre, er nemlig ikke kun et medie. Faktisk udgør mediedelen en stadig mindre del af indtjeningen til forretningen, som leverede en lille million på driften allerede efter andet driftsår.
Det er dog stadigvæk mediet, som har skabt den største interesse hos annoncørerne. Men ifølge Where2Go’s direktør, Tim Frank Andersen, den ti dligere stifter af Framfab i Danmark, er det blandt de mere end 200 af bladets annoncører han ser det interessante potentiale for Where2Go, som bl.a overvejer at lave et selvstændigt forlag og en afdeling for udvikling af internet. I forvejen håndterer virksomheden opgaver inden for event- og sponsor, samt promotions-opgaver.
– Vi har en kontakt til knap 200 annoncører, som vi hjælper med alle mulige opgaver. Vores indgang til dem er magasinet, men kan vi hjælpe dem med at afholde en event eller promotion eller lave en brochure eller et medarbejderblad kan vi også klare det, siger Tim Frank Andersen, der nævner at Where2Go, primært arbejder med below-the-line-opgaver og ikke selve massemarkedsføringen. Senest har virksomheden også udviklet en design-opgave omkring en visuel identitet til et hotel.
– Vi skal ikke konkurrere med de traditionelle reklamebureauer, men vi tager de opgaver, som vores kunder mener vi kan håndtere og efterspørger, siger Tim Frank Andersen, der købte sig ind i magasinet for knap to år siden og siden har arbejdet med at udvide konceptet, så det er blevet en profitabel forretning.
– Dengang var forretningen bladet, nu er bladet blevet vores visitkort og vores indgang til annoncørerne, siger Tim Frank Andersen, der understreger, at selve indtjeningen i højere grad ligger blandt alle de andre opgaver Where2Go varetager. Da Where2Go som koncept bygger på at være en livstilsguide til unge i København er det en meget interessant gruppe annoncører, som man er i kontakt med.
– Vores ca. 200 annoncører er meget interessante, men også meget forskellige. Der er lige fra den lille cafe til det store teater. Men langt de fleste af dem har ikke brug for et tæt fast samarbejde med et reklamebureau. De har måske behov for at få løst en opgave en gang i mellem og da vi kender dem i forvejen er vi en naturlig samarbejdspartner, siger Tim Frank Andersen, der understreger, at Where2Go på grund af deres tætte kontakt til annoncørerne også er i stand til at hjælpe annoncører med at finde sammen med andre an noncører i strategiske alliancer.
– Vi kender vores kunders styrker og svagheder, men den viden kan vi også bruge til at linke dem sammen, siger Where2Go’s direktør, der tror at selve potentialet omkring bladet og annononcører nærmer sig sit mætningspunkt i København. Men derfor kan konceptet godt udvikles og endda eksporteres. Hvis vi skal fortsætte vores vækst med den nuværende rate, skal vi starte konceptet op i andre byer, enten selv eller som et franchise. Vi har en række samtaler med potentielle partnere som ønsker at tage konceptet og bruge det i andre byer. Vores største problem er, at vi ikke ved hvad vi skal kalde det. Vi er ikke et medie, vi er ikke et bureau, men samtidig er vi både et medie og et bureau, siger han.
(Kan udlades)
Box
Forbrugerombudsmanden lader Where2Go være
Forbrugerombudsmanden har umiddelbart valgt at lade trendmagasinet Where2Go være i fred. For et par måneder siden mistænkte han magasinet for sammenblanding af redaktionelle og kommercielle interesser. Udmeldingen ko mmer efter, at magasinets direktør, Tim Frank Andersen, har holdt et møde med Forbrugerombudsmanden, hvor han har redegjort for konceptet. Tæppet bliver dermed ikke trukket væk under selve forretningsgrundlaget for magasinet, som har sat en ære i at udvikle samarbejder med københavnske virksomheder, hoteller og cafeer, der ønsker at komme tættere på målgruppen af kvalitets bevidste københavnere. Forbrugerombudsmanden kommer dog i sit brev til Where2Go med en løftet pegefinger. ”Konceptet omkring på den ene side virksomheden ”Where2Go” som reklameproducent og på den anden side bladet af samme navn, samt selve konceptet omkring bladet, indeholder efter vores opfattelse en indbygget fare for, at der sker sammenblanding af virksomhedens, bladets og de forskellige samarbejdspartneres interesser. Aftalerne, der vedrører bladet bærer desuden præg af en tæt – måske for tæt – samhørighed mellem bladet og dets samarbejdspartnere. Vi har i den forbindelse bemærket, at samarbejdspartnere er sikret redaktionel dækning i bladet, hvis de har nyheder, der er relevante for mediet”, hedder det i brevet til Where2Go. Den udmelding tager Tim Frank Andersen med ro. – Vi er selvfølgelig bekendt med reglerne, og dem overholder vi. Selvfølgelig har vi omtale af produkter fra annoncører, men vi har også omtale af produkter, der ikke er annoncører. Hver gang vi bringer en redaktionel omtale, bliver der taget stilling til hvor vidt det er relevant for målgruppen. Forbrugerombudsmanden skal blot sikre sig at der ikke sker en sammenblanding af interesser, siger Tim Frank Andersen, der understreger, at det lykkedes for magasinet at forklare sammenhængen for Forbrugerombudsmanden. – Men når man ønsker at forny magasinkonceptet og prøve nye veje, vil der opstå grænsetilfælde, og derfor har vi også lyttet til de ting han havde at sige, siger Tim Frank Andersen. Jür