I dag går det skotske whisky-brand i luften i over 40 lande i Afrika, Asien, Europa, Nordamerika og Latinamerika – herunder Danmark – med sin nye kampagne, der har fået titlen #IOU.

Et af kampagne-elementerne er en ny film, som Grant’s præsenterede torsdag eftermiddag i København, og som kun deles online.

Og med den bevæger brandet sig væk fra de vanlige 30 sekunders tv-spot og den traditionelle produktfokuserede kommunikation og i stedet over mod mere livsstilspræget indhold og lidt længere filmformater

#IOU kampagnen er en del af Grant’s overordnede strategi ”Stand Together”, der forsøger at inspirere forbrugerne til at anerkende de mennesker, der har hjulpet en med at opnå store ting i livet.

Brandet vil også mede den nye kampagne tale til en yngre målgruppe – primært mænd 25 +.

– Personer der er ved at tilpasse sig voksenlivets ansvar og dermed klar til at udforske whiskyens mere modne, sofistikerede verden, lyder beskrivelsen fra Grant’s.

Kult-kunstnere

#IOU-filmen, der kickstarter den forbrugerrettede kampagne, er skabt af det London-baserede bureau FCB Inferno og instrueret af Bafta-nominerede Yann Demange fra Stink London.

Musikken til filmen er kreeret af kultkunstneren Whitey, der bl.a. også har leveret musik til hit-serier som Breaking Bad og The Sopranos.

Og forventningerne er store: Selv før den første forbrugerorienterede kampagne overhovedet er sat i gang, kan man se øget aktivitet og flere følgere på Grant’s Facebook-side, oplyser selskabet.

Grant’s Global Brand Director, Shane Hoyne, hvis team har været ansvarlig for at udvikle den nye kampagne, kalder i en pressemeddelelse 2014 et ambitiøst år for Grant’s – både på grund af nye produktlanceringer, og på grund af udrulningen af den nye, globale brandplatform.

Grant’s blev etableret tilbage i 1886, da William Grant og hans syv sønner og to døtre begyndte at bygge deres eget destilleri. Fem generationer senere er det stadig familien, der ejer virksomheden, som i dag sælger mere end 54 millioner flasker i over 180 lande hvert år.

Se den nye film fra Grant’s her.