Den seneste i en række af succesfulde kampagne fra Burger King levede kun kortvarigt.
Whopper Sacrifice, som markedsforing.dk
tidligere har omtalt, havde til formål at få Facebook-brugere til at ofre deres venner og få burgere i bytte.
Vennerne modtog derefter en besked om, at de var blevet af-vennede.
Men det er imod Facebooks retningslinjer at informere, når venner vælger hinanden fra, hvorfor den del af applikationen blev deaktiveret fra Facebooks side. Det skriver adweek.com.
Og det fik så Burger King til helt at droppe tiltaget, som på en uge opnåede 82.000 amerikanske brugere og var årsag til, at 230.000 Facebook-venskaber ophørte.
Visse applikationer er udviklet i samarbejde mellem 3.part-virksomheder og Facebook, men Burger King valgte i dette tilfælde at satse på viral distribution.
Ud over hos Markedsføring blev historien om kampagnen også fortalt af mere prominente medier som eksempelvis Reuters.
På WhopperSacrifice.com oplyses følgende:
“Whopper Sacrifice has been Sacrificed. Facebook has disabled Whopper Sacrifice after your love for the Whopper sandwich proved to be stronger than 233,906 friendships.”
sm