Widespace, der er en af Europas førende bureauer inden for branding på mobilen, er rykket ud over Europa for at kunne tilbyde den bredeste og mest brandsikre reach på mobile enheder.

Annoncører er nu i stand til at nå tæt på 200 millioner unikke smartphone brugere via Widespace’s annoncering. Det er omtrent 40 pct. af smartphone brugerne i Europa, US og MENA. Og det er en trafikstigning på 100 pct. siden januar.

– Vi ser en stærk stigning i vores reach. Dels som et resultat af at Widespace udvider markedet, og dels som et resultat vores partnerskaber med førende mediehuse som  Business Insider, Condé Nast, IDG, Reuters, Vice, Hearst og mange flere, siger Morten Dahl, Head of Sales, Widespace Danmark.

Gennem 2015 har Widespace styrket sin position i flere markeder såvel som udvidet sine services. Med produkter som StreamView og en 100 procents garanti for annoncevisninger, tilbyder Widespace annoncering og måling med et fuldt brand fokus til både annoncører og premium udgivere.

– Vi ser et stort potentiale på flere markeder, hvor smartphone andelen fortsætter med at vokse. Dette skaber en god mulighed for vækst, eftersom vi har etableret os selv som standarden for mediebureauer og direkte kunder, der ønsker at skabe internationale brand-kampagner, der når milloner af brugere på tværs af markeder, fortsætter Morten Dahl.

Når stort set alle i DK

Widespace når i dag 128 millioner unikke brugere i 19 europæiske lande, hvilket er mere end halvdelen af de europæiske smartphone-brugere.

Ved at kombinere internationale og lokale mediepartnere, har Widespace nu udvidet sin reach til over 12 millioner unikke brugere per måned i MENA regionen – eller cirka en tredjedel af smartphone brugerne dér. Yderligere når Widespace nu også over 50 millioner unikke brugere – eller en tredjedel af smartphone brugerne – i USA via direkte partner-aftaler.

– Vi ser lyst på fremtiden eftersom brugen af mobile enheder er langt fra at nå sit højdepunkt. Relevant og målbar markedsføring vil fortsætte med at være en værdifuld kanal, når brands skal nå deres målgrupper på det rigtige sted og tidspunkt, uddyber Morten Dahl.

I Danmark når bureauet ud til 90 pct. af smartphone-ejerne eller over 3 millioner brugere. Dækningen svarer til 97 pct. af danske smartphone-ejere mellem 15 og 75 år.

– Vi er ramt lige ind i den tendens, at især de yngre målgrupper bruger mere tid på mobil og tablet, end de gør på andre medier. Vores strategi om at satse på udgivere med en høj kvalitet, at skabe annoncer, der engagerer og holder brugeren i selve annoncen, har givet en  enorm efterspørgsel i Danmark.

– Simpelthen fordi vi fra begyndelsen har forstået, hvad det er, den mobile forbruger vil have. Og vi kan levere det på en måde, der skaber interesse for brandet – frem for at gøre forbrugerne irriterede over irrelevante budskaber, der blot forstyrrer deres oplevelse, slutter Morten Dahl.