Da Udenrigsministeriet i efteråret 2008 henvendte sig til Win Win Agency, var det egentligt for at få grafisk assistance med design af logo og materiale til en række konferencer om vand og jord i verdens fattigste lande.
Møderækken skulle få internationale NGO’er, politikere og eksperter til at tale sammen om, hvordan u-lande kan tilpasse sig klimaforandringerne og gøre noget aktivt ved det.
Ministeriet fik meget end det.
Javel, men skal man have folk til at tale sammen på tværs af tidszoner og klimabælter, må der altså mere til end fire konferencer, lød rådet fra Win Win.
Og materialeordren voksede til en egentlig kampagne med en pris på lige under en mio. kroner. Bureauet har udviklet logo, konferenceværktøjer, søgeordsoptimering, kampagnefilm og -site.
– Ministeriet ville oprindeligt ikke have en kampagne, men konferencemateriale. Folk fra hele verden skal i dialog, og Udenrigsministeriet skal fokusere på jord og vand i udviklingslandene, fortæller kontaktchef Karina Nielsen, Win Win Agency.
– Så vi sagde: ”I vil have, at folk skal tale sammen og gøre noget. Så må i hellere lave et online værktøj til dem.” Konferencedeltagerne ved, at de har fire fysiske møder, men skab dog et sted for dem, hvor de løbende kan diskutere og udvikle deres ideer, fortsætter hun.
Læs mere i Markedsføring 06-2009, der udkommer i denne uge.