Den opmærksomme marketing-iagttager vil måske mene, at Wonderbra er begyndt at gå Dove i bedene, rent kampagnemæssigt.
Sidstnævnte har gennem en årrække arbejdet med det kendte Real Beauty-koncept, hvor ”almindelige” kvinder og ikke professionelle modeller stiller op i kampagnerne.
I bedene eller ej. I hvert fald skød Wonderbra i England for et par måneder siden en kampagne-event i gang, hvor man opfordrede ”almindelige” kvinder i alle former og farver til at melde sig til en foto-session for at få fotograferet deres respektive kavalergange. Det fortæller Brand Republic.
Ud over foto-sessionen kunne kvinderne selv via mail indsende egne fotos eller levere bidrag elektronisk via kampagnens microsite.
Det var der flere tusinde, der gjorde, og de udvalgte fotos er nu sat sammen til en gigantisk billboard, som viser et close-up foto af en af deltagerne.
Det specielle ved billboarden er, at det store foto er sammensat som en mosaik af de tusindvis af fotos, som er taget i løbet af kampagneperioden.
Billboard’ens tekst lyder: ”D–G. Because we’re more than a handful”.
På kampagnens microsite er en
interaktiv version af billboardet nu uploadet, og her kan man gå ind og beskue yndighederne på nærmere hold via en særlig zoom-funktion.
sit