Man skal kunne forny sig, mens man er på toppen. Det har den 47-årige amerikanske sanger, Madonna, bevist gang på gang, og med hende som inspiration har Wonderful Copenhagen valgt at gennemgå sit Brand, selvom det rent faktisk går rigtig godt for turist-industrien i Hovedstadsområdet.
Resultatet er blevet et redesign af logoet med havfruen og en ny design-manual, der skal give langt flere muligheder at arbejde med for det voksende net af aktiviteter, Wonderful Copenhagen rummer.
– Vores eftersyn af Brandet viste, at de værdier, vi har arbejdet med i de senere år, fortsat fungerer fint. Markedsføringen virker, det er den rigtige historie, der bliver fortalt, og der er ingen grund til at ændre på det grundlæggende koncept. Men visuelt trængte vi til en modernisering, siger salgs- og marketingchef Ole Andersen.
Logoet er udviklet af Matter, der er stiftet af Rene Hedegaard Petersen, mens Where2Go har været kommunikationsbureau. fin