KLUMME: Med over 3.000 film at se på kun 7 dage kommer jurymedlemmerne til at sidde mange timer i et lille, mørkt rum, mens de voterer på deres små Samsung-tabletter.
Hvis man synes, at Palais des Festivals er overrendt, så er det for intet at regne imod den hær af mennesker, der arbejder med at organisere alle “behind the scenes” tiltag her.
Cannes Lions er blevet kaldt en kæmpe pengemaskine, men det må bestemt også koste mange penge at få det her show op at køre. Og det kører!
Der går bare ikke noget galt, hvilket er imponerende når man tænker på, at vi er i Frankrig!
Dag 1: Bitte små mænd på store heste
Savoury Foods,
Pharmacy
Cars
Travel, Transport & Tourism
Business Equipment & Services
Den 20 personer store filmjury er i de første tre dage delt i tre grupper for at reducere arbejdsmængden for den enkelte. Den første dags kategorier er kedelige, og efterlader dommerne spekulerende på, hvor alt det gode arbejde er henne.
MidTrafiks ”Bussen” var højdepunktet i Travel, Transport & Tourism-kategorien. Det er stadig for tidligt at sige noget, men det vil undre mig, hvis ikke ”Bussen” klarer sig godt. Cars-kategorien var den største overraskelse med mange film fra VW, Toyota, Kia og BMW – men mange af de andre, store bilfirmaer, var der bare ikke. Produktionsniveauet synes lavere i år, og der var ingen blockbuster-idéer.
Dagens mikro-trend var film med talende dyr! Mere foruroligende var et antal film, alle med bitte små mænd på store heste. Ret sjovt og virkelig mærkeligt på samme tid. Og bil-jagter er der masser af i år!
Dag 2: Måne-mænd og Johnny Cash
Banking, investment & Insurance
Resturants & Fast Food Outlets
Alcoholic Drinks
&Co’s Telenor Business ”Opera singer” gjorde sin entré, og dommerne syntes om den. Der var også et par andre ”synge-film”, der ikke var lige så gode, men man kan godt frygte, at operasangeren forsvinder i mængden.
Igen var juryen kritisk overfor det generelle niveau i filmkategorien, da mange af filmene mindede om hinanden – både hvad angik udseende, idé og eksekvering. Ikke noget banebrydende her.
Restaurants & Fast Food Outlets-kategorien var et chok for juryen med meget få af kategoriens sædvanlige, store film. Der var nogle gode McDonald’s film, men igen – ikke noget fantastisk.
Efter frokost kom Alcoholic Drinks-kategorien, hvor vi endelig fik set nogle virkelig gode film. Southern Comfort skiller sig ud, og vil helt bestemt være med til slut. Der var også noget virkelig godt arbejde for Heineken – formentlig filmen med festivalens største budget!
Dagens mikro-trend: Johnny Cash ville formentlig vende sig i graven, hvis han hørte de mange film, der bruger hans berømte stemme til at give deres film et contemporary og hipt udtryk.
Vi så flere dårligt producerede film – særligt fra Asien – hvilket er overraskende, når man tænker på, hvor dyrt det er at sende arbejder ind. Og så var der ikke så få film med mænd, der går på månen! Et sted skal de vel gå hen?