WPP er gået sammen med ITV og de prisbelønnede filmfolk Jon Avnet, Rodrigo Garcia og Jake Avnet om etablering af et nyt digitalt filmstudie.

Det nye selskab, Indigenous Media, bryster sig af at være “born digital”, og selskabet skal udnytte de tre herrers erfaringer i at producere indhold til nettet. De har tidligere høstet stor anerkendelse for deres arbejde med længere formater på nettet med den digitale tv-kanal WIGS

Indigenous Media kommer ligesom VICE Media til at indgå i WPP som en strategisk investering, som konsoliderer WPP i bestræbelserne om, at koncernens digitale omsætning skal udgøre 40 pct. inden udgangen af 2018.

Det bliver den tidligere AOL-direktør, John Miller, som kommer til at stå i spidsen for det nye selskab, og han kommer således til at kunne trække på både WPP og ITV’s ekspertise i at producere og distribuere indhold til en lang række forskellige platforme.

Indigenous Media kommer både til at producere lange formater, som vil blive distribueret som traditionel underholdning på WIGS og andre kanaler på nettet, så som YouTube, Hulu og FOXNOW, og desuden producent af indhold og nye formater, som skal udvikles i samarbejde med annoncører.