Der stilles store krav, hvis man som fagblad vil supplere sin informationstrøm via en website. Prisen på egen website er efterhånden kommet ned i et leje, så alle kan være med. Men kigger man i det nye Dansk Fagpressekatalog har blot en mindre del af redaktionerne en e-mail-adresse og kun ganske få af dem har egen website. Hopper man ud på nettet for at kigge på de eksisterende websites, er det ikke mange, der udnytter mulighederne bredt endnu.
Markedsføring tog en snak med Ingeniøren’s administrerende direktør Erik Lyngsø-Petersen for at få nogle af hans erfaringer med at kombinere et trykt fagblad og egen homepage på World Wide Web.
Den 2. december 1994 kom fagbladet Ingeniøren som det første danske medie på Internet – som et forsøg. For blot 2½ år siden var man nemlig ikke sikre på, at Internet ville blive den verdensomspændende succes, som man må udråbe det til i dag.
Erik Lyngsø-Petersen anslår, at der dengang var omkring 20 websites herhjemme, mens tallet i dag ligger på mellem 10. og 20.000.
– Jeg oplever, at for mange fagblade ikke er klare over, at der kræves noget særligt af en hjemmeside for et medie, siger han.
– Nøjes man – som mange – med fx bladets adresse og en annonceprisliste, er det næsten værre at være på nettet end at være ude af det. Annonceprislisten sikrer jo på den måde, at sælgeren ikke får den personlige kontakt med kunden.
Derimod mener han, at leksika og biblioteker sagtens kan have en website med oplysninger der ikke opdateres ret tit. Et medies website bør opdateres mindst hver anden uge.
– Hver måned mener jeg er for lidt, siger Erik Lyngsø-Petersen, der understreger, at man også skal have datoen for seneste opdatering på websiten.

ELEKTRONISK FINGERAFTRYK
Ingeniøren/net har egen web-server, som logger al trafik. Man kan af logfilen se, hvorfra alle opkald kommer. Det kan bruges til at lave statistikker, bl.a. over antallet af “hits“, dvs hentede tekstfiler. Det fortæller noget om, hvor ofte annoncerne på web’en er eksponeret. Herudover lægger web-serveren automatisk en lille fil ud i den pc, som opkaldet kommer fra, en “Cookie“. Næste gang man kalder op, sendes Cookien med og Ingeniøren’s server ved derfor, hvornår samme pc sidst kaldte op og kan således bl.a. fortælle hvilke sider, der er opdateret siden sidste besøg.
– Det giver et personligt præg. Men teknikken giver også mulighed for at registrere brugerens specielle interesser. For eksempel kunne man sagtens registrere, at en bruger er specielt interesseret i Storebælt og jobannoncer. Så ville der komme besked om de seneste opdateringer på disse to områder, hver gang brugeren kalder op til Ingeniøren.
Ulempen ved dette meget selektive besøg på websiten er dog, at brugeren ikke “bliver overrasket“ og impulsivt interesseret i ting, som han ikke vidste fandtes. Som man gør i et trykt medie.

ANNONCER På WWW
Med et anslået tal på op imod 10.000 personer, der henter ca 50.000 sider fra Ingeniøren’s website hver uge, skulle mediet også være et oplagt sted at annoncere – men så nemt er det ikke.
Første danske annonce på en dansk web blev indrykket af Engberg A/S på Ingeniøren/net i foråret 1995. Og helt dårligt kan det ikke have været – Engberg annoncerer stadig på Ingeniøren/net. Annoncen opfylder mange af Erik Lyngsø-Petersens krav til en god www-annonce med sit store leksikale indhold og links til andre websites. Et andet eksempel på en annonce, der udnytter mediet, er HewlettPackard’s, der henviser til aktuelle tilbud på den trykte udgaves forside.
Selv om nogle i dag er blevet gode til at udnytte det elektroniske medie skønner Erik Lyngsø-Petersen, at der blot er omkring 100 betalende annoncører på Internet herhjemme i dag. Det skyldes flere ting.
– Der er en usikkerhed om opgørelsen af antallet af hits – altså annoncens reelle eksponering – (antallet af besøgende, red.) på websites. Derfor er vi sammen med en række kolleger på nettet ved at danne en forening af de kommercielle Internet, så vi kan få indført ensartede opgørelsesmetoder og samtidig få en god forretningsskik, fortæller Erik Lyngsø-Petersen.
Et eksempel på annoncer, der ikke egner sig til nettet, er stillingsannoncer – selv om Ingeniøren blandt andet for sine udlandsmedlemmers skyld har et gratis resume af teksten fra den trykte udgave af Ingeniøren.
– Når man kigger efter, hvilke firmaer der søger ingeniører, behøver man ikke selv at være i en jobsøgningssituation. Men kigger en ingeniør i den trykte udgave, kan man sagtens blive “fristet“ af fx logoer, så man får læst andre annoncer, mener Erik Lyngsø-Petersen.
– Nettet er jo ikke til hyggelæsning. Det er mere et leksikalt medie, hvor man kan søge i store datamængder.
Herudover gør han opmærksom på, at det jo ikke er prisen, der er vigtig for en jobannonce – blot man finder den rigtige person, gør det ikke noget, at det koster en månedløn at annoncere.

PAPIR-UDGAVEN KAN IKKE ERSTATTES
SELV MED 10.000 BESøGENDE På INGENIøREN/NET HVER UGE TROR ERIK Lyngsø-Petersen ikke, at den trykte udgave af Ingeniøren vil forsvinde.
– Telefonen stoppede jo heller ikke brevskrivningen, smiler han.
– Medierne supplerer hinanden – de afløser ikke hinanden. Men det er vigtigt at lave et eget redaktionelt miljø på www-udgaven af fagbladet, der gør det lige så interessant for målgruppen.
Kigger man ind på “www.ingenioren.dk“ kan man se, hvad han mener. Den elektroniske udgave rummer omkring 8.200 dokumenter. Det er blandt andet den seneste trykte udgaves leder, resumeer af nyheder og indhold – men de gengives kun som appetizers.
Men mere interessant har den links til alle væsentlige steder, der kan have interesse for ingeniører – Danida, ministerier, Teknoligirådet, søgedatabaser … Ligesom der er link til leverandører af shareware.
– Med disse links oplever vore læsere, at det er Ingeniøren, der giver dem noget, selv om det i virkeligheden er andre, som vi blot linker dem til via vores website.
En anden spændende nyskabelse på Ingeniøren/net er konferencesystemet, hvor alle er velkommen til at diskutere emner, der er kastet på nettet, eller som man selv foreslår. Formen giver livlig debat med korte, præcise indlæg, hvor anderledes løsning med en elektronisk læserbrevkasse blot giver en lang række af indlæg uden forbindelse til hinanden – og uden ret mange gider at gå ind og læse dem.
Seneste tiltag er forberedelserne til en database med artikler fra det trykte blad. De skal dog først på nettet, en uge efter det trykte blad kommer på gaden.
Annoncemarkedet er i dag ca 100.000 kr for Ingeniøren om året – et tal som Erik Lyngsø-Petersen forventer kan fem- eller ti-dobles i løbet af rimelig tid. På den måde kan Ingeniøren/net få dækket sine grundomkostninger.

WWW KOSTER
De mange fordele ved at være på nettet har sin pris både i kroner og i timer. Ingeniøren’s redaktionelle stab er i dag 20 fastansatte, hvoraf flere har stor edb-erfaring. Det betyder, at man ikke behøver at købe så megen ekstern hjælp. Men det kræver alligevel en redaktør-dag pr uge til teknik og support at drive Ingeniøren/net.
Ønsker man egen server er prisen i dag nede på 50.000 kr for hardwaren. De fleste fagblade vælger dog at lægge deres website på et såkaldt web-hotel, så de selv undgår en del af arbejdet. Kan man ikke selv udforme en funktionel website, må man også købe hjælp til det. Men Erik Lyngsø-Petersen har erfaret, at det bestemt ikke er alle reklamebureauer, der har ekspertise i design af websites!
– Siderne bliver ofte mere mystiske end funktionelle.
På trods af udgiften til en elektronisk udgave er Ingeniøren’s administrerende direktør ikke i tvivl om, at virksomheden har megen glæde af at være på nettet.
– Vi har 2.500 medlemmer i udlandet, som koster os over 1 mio kr i porto. Derfor ville jeg gerne kunne nøjes med at sende dem bladet på Nettet engang i fremtiden, fortæller han og fremhæver fordelen, ved at man kan lave en ny version af bladet så tit det er ønskeligt uden at skulle være afhængig af postvæsenet.
– Og så er nettet med til at holde én ung, siger Erik Lyngsø-Petersen med et smil.