Med al respekt for initiativer og dristige menneskers ofte ufattelige vovemod, er det imponerende at se, hvor galt det kan gå en idé, hvis tid ikke er kommet.
gubi.com hører til i den kategori. Det er kategorien for forkælet selvtilstrækkelighed, naivitet og tossegod, strategisk rådgivning.
Ny versus gammel økonomi eller ej! Når det kommer til eksistensberettigelse, gælder de samme regler on-line som off-line: der skal være noget at komme efter. Og noget at komme efter begynder som regel med en god idé og ikke blot et nyt, geografisk udsalgssted som gubi.com.
For hvad er det, gubi.com kan tilbyde, som Gubi i Grønnegade ikke kan?
Ja, først og fremmest slipper kunderne for den ubehagelige købsop-levelse det er at betale 27.995 kr. for et nyt Ikepod ur. De behøver heller ikke gøre sig selv til grin i forretningen ved at sidde i Cappelini sofaen til 22.400 kr. før de køber den. Og de er da helt kolde overfor om deres nye Dolce & Gabbana støvler til 3.075 kr. sidder som de skal, når postbuddet afleverer dem. Og mens de er i gang, vil de da hellere hente weekendens 12 flasker Chablis Simmonet Febvre fra 1998 til 7.140 kr. på det nærmeste posthus, end at høre vinhandleren tale om noget, han absolut ikke har en skid forstand på. Og så keder det dem uendeligt at prøve noget så banalt som et par hverdags René Lezard habitter til sølle 8.000 kr.
Én ting er, at der næppe findes mange mennesker omkring os med så arrogant og rationel en holdning til oplevelser og følelsesliv. Noget andet er, at gubi.com er en strategisk dumhed.
Mens alle i den interaktive verden taler om, at clicks and mortar strategien er detailhandlens forudsætning for at få succes på nettet, gør gubi.com det modsatte. Og det selv om de har alle muligheder. Et par støvler fra gubi.com kan derfor ikke byttes hos Gubi i Grønnegade, for de 2 butikker samarbejder ikke med hinanden.
Det kunne være en bevidst strategi. Men det er det garanteret ikke. For gubi.com tilfører intet nyt, intet af værdi.
De 2 brødre bag gubi.com er selvfølgelig livsnydere af alverdens bedste mærkevarer. På en enkelt site på gubi.com fortæller de om deres yndlinger. Men de gør den grundlæggende fejl, at de kommunikerer med udgangspunkt i sig selv. Og dem der gør det, har sjældent meget at byde på.
Nu vil de gerne ud i den store verden, ud i Euroland, formentlig i erkendelse af, at Danmark er for lille et land til eksklusive mærkevarer.
Muligvis. Derimod er det sikkert, at vi er for lille et land til dårlige ideer. Spændende bliver det at se, om det er muligt at eksportere dem.