Xerox’ brand har gennem mange år været synonymt med kopiering. Efter et strategiskifte har Xerox sat sig for at genopfinde sit brand i en ny skikkelse, og det markeres med en international annoncekampagne, som også inkluderer Danmark.
I annoncerne refereres blandt andet til avancerede Xerox-løsninger hos internationale kunder såsom Audi, KLM og Siemens. Kampagnen kører til og med 3. kvartal i år – med særlig intensitet i foråret 2005.
Kampagnen, der kommer til udtryk i store printannoncer i dagblade, it-medier, offentlige medier og outdoor-medier, understøtter Xerox motto: Leading with Services.
– Xerox har ændret sig fra at være en hardwareproducent til i højere grad at være en servicevirksomhed, som understøtter både danske og internationale virksomheders behov for samlede dokument- og outputløsninger, og det sætter kampagnen spot på, forklarer Ole Buus, direktør for Xerox Global Services.