Energi er i fokus som aldrig før, også hos byggemarkedskæden XL-Byg, som lancerer en ny landsdækkende kampagne.
Når der skal kommunikeres god energi og økonomi er det to sider af samme sag, og naturligvis et budskab, som fanger mange boligejeres interesse. Derfor skal budskabet ”Vi optimerer energien og du optimerer økonomien” understøtte en række initiativer, som skal medvirke til, at boligejerne får del i energibesparelser på den rigtige måde.
XL-Byg forsøger derfor at lokke danske boligejere indenfor til 60 energimøder landet over, hvor byggemarkedskæden vil give dem uddybende information om energirigtige løsninger, økonomien bag, og hvad der bedst kan betale sig. Der vil naturligvis være mange individuelle hensyn at tage i forbindelse med energiprojekter, herunder er det ofte boligens alder og stand, som afgøre, hvilke indsatsområder, der bør prioriteres.
Er man i tvivl om, hvor man skal tage fat, tilbyder XL-Byg et energitjek af boligen, der identificerer boligens reelle potentiale for energisparelser. Energitjekket indeholder således et hjemmebesøg af en professionel energivejleder, som udfærdiger en rapport med en besparelsesberegning. På den baggrund kan boligejeren i samarbejde med energivejlederen finde de væsentligste områder, hvor boligen med fordel kan renoveres.
– Energimøderne, energitjekket og den gode rådgivning er væsentlige hjælpemidler for boligejere til at komme i gang med energirenovering. De fleste ved godt, at der kan være mange penge at spare på energiregningen, men det kan være vanskeligt at gå fra tanke til handling. Det vil vi gerne hjælpe med. Vi håber derfor på at få besøg af masser af spørgelystne boligejere her i efteråret, lyder det fra Morten G. Sørensen, salgschef XL-Byg.