Set i bakspejlet burde man måske nok have anet mulighederne i teknologien, for med PDF blev det muligt helt frit at udveksle dokumenter mellem Macintosh og Windows platformen. Det var dog kun kigge, men ikke røre, for skulle der ændres i selve dokumenterne, krævede det virkelig indsigt, hvis det overhovedet var muligt.
De første versioner af Adobe Acrobat, som programmet blev døbt, rettede sig udelukkende mod kontormiljøet, og man grinede meget af de første pionerer, da de begyndte at kigge på konceptet til grafisk produktion. I dag er der ikke længere nogen, der griner for enhver grafisk leverandør med respekt for sig selv understøtter PDF i det grafiske workflow, og det gælder såvel maskinleverandører som leverandører af software
Masser af faldgruber
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at PDF vil nå nye højder på DRUPA, verdens største grafiske messe, der finder sted hvert fjerde år og åbner i denne uge i Düsseldorf, selv om man egentlig ikke længere taler så meget om PDF i sig selv.
Det anses for en selvfølge, at det grafiske workflow er PDF baseret, og hvis nogen skulle spørge, kan vi berolige med, at gode gamle PostScript ikke er død, men gemmer sig bag PDF, og anvender man eksempelvis Adobe Distiller, kommer man en tur rundt om PostScript i forbindelse med genereringen af PDF filen.
Mange anvender dog de eks portfunktioner, der ligger direkte i programmer som QuarkXPress eller Adobe InDesign, men selv i denne forholdsvis enkle proces gemmer der sig faldgruber, og derfor vil fremtidens workflowprodukter i høj grad komme til at profilere sig på brugervenlig betjening.
Problemet med det digitale workflow er nemlig, at fejl kan gemme sig godt og grundigt i dokumentet for først at vise sit sande ansigt, når den glittede brochure ér trykt. Det skyldes ganske enkelt, at processer som f.eks. farvestyring kan være vanskelige at håndtere for den ukyndige og, at mange ukyndige rent faktisk prøver på det, da desktop publishing som teknologi er tilgængelig for de fleste og dermed ikke længere forbeholdt de faguddannede.
Derfor læner branchen sig da også op af The Ghent PDF Workgroup, der blandt andet rummer leverandører samt brancheorganisationer og som definerer de nye PDF standarder som PDF/X, der netop nu er ved at vinde indpas som elektronisk udvekslingsformat også på annoncesiden.
Helt fri udveksling
Selv om b rugerfladen i det digitale workflow bliver stadig mere brugervenlig, vil der dog blive brug for en helt ny type ydelser fra de grafiske leverandører, nemlig konsulentydelser, for der kommer til stadighed ny funktionalitet til, som skal anvendes rigtigt, hvis udbyttet skal stå mål med indsatsen.
Et af de helt store buzzwords på DRUPA 2004 vil således være JDF, der står for Job Definition Format og bygger på XML standarden. JDF anvendes til at udveksle alle hånde informationer mellem forskellige typer af systemer i den grafiske fødekæde lige fra design over tryk og færdiggørelse samt beregning og kalkulation.
Lige før DRUPA lancerede Agfa således JDF Consultancy Expert Service, og målet med denne er at hjælpe de grafiske virksomheder til at maksimere udbyttet af deres investeringer, altså at trimme produktionsprocesserne, som i sidste ende er med til at forbedre indtjeningen. Agfa er i øvrigt nu også klar med version 2 af deres PDF baserede ApogeeX workflow.
Softwaremæssigt er Heidelberg gået skridtet videre i det man med Prinance delen af sit Prinect workflow nu håndterer alle administrative processer lige fra indledende beregning af en opgave til ordrestyring, fakturering og efterkalkulation. Softwaren understøtter naturligvis JDF og tilbyder desuden planlægningsværktøjet Prinect Data Control.
Styr på omkostningerne
Canon, som ikke længere vil nøjes med kontormarkedet, men nu også vil være en af de førende leverandører til det professionelle printmarked, har lanceret web-portalen Print Job Manager, der skal gøre det lettere for printleverandørerne at servicere deres kunder. Også her er en af sidegevinsterne, at det bliver mere overskueligt at få styr på omkostningerne og dermed optimere indtjeningen.
Kort før DRUPA kom Xerox på banen med servicepakken eClick til sine større kunder, så de sikres vedligeholdelse af deres printere og kopimaskiner, får styr på forbrug af tilbehør samt en oversigt over udskrevne sider.
Det er blot fire eksempler på tendenser i tiden, hvor et af de fælles omdrejningspunkter al tså er omkostningskontrol, og det er en tendens, der starter i producentleddet, går videre til printleverandørerne og først ender helt ude hos tryksagskunden.
Hvad der er sparet, er jo som bekendt tjent, og det er vigtigt for en grafisk branche, der er økonomisk klemt. Trykkerierne er helt i bund, når det gælder prissætningen på trykopgaverne, men også ude hos tryksagskøberne handler det om at spare penge.
On-line med trykkeren
Reklamebureauerne er fortsat gode kunder hos trykkerierne, men i flere og flere virksomheder laver man mere og mere marketingmateriale selv, hvilket betyder stadig tættere kontakt mellem trykkeri og slutkunde. Da man oplagsmæssigt i stadig højere grad taler om ”short run” – altså små målrettede oplag – samt print-on-demand, hvor tingene ofte skal gå stærkt, stilles der store krav til effektiv kommunikation.
I den sammenhæng vinder brugen af Internettet naturligvis frem, og det gælder såvel udveksling af færdige dokumenter som egentlig produktion samt korrektur. Det kan f.eks. være mindre opgaver som produktion af visitkort, direct-mails etc., der kan sættes i system og effektiviseres via en web-browser.
Ofte er der tale om opgaver, som skal trykkes på en digital trykmaskine, og her ser man nu stadigt oftere, at trykkeriet hoster de grafiske skabeloner, som kunden kan arbejde videre med. Det giver ikke alene den fordel, at det er langt lettere at overholde en virksomheds grafiske image, men ligeledes langt tættere relationer mellem trykkeri og kunde. Det indebærer naturligvis også en risiko, hvis kemien pludselig ikke passer sammen længere, men er nok i de fleste tilfælde en fordel.
Som eksempel på den slags løsninger kan nævnes danske Intellidoc, der har udviklet en software, som blandt andet kan afvikles på HP Indigos digitale trykmaskiner, og dermed er produktionen digital hele vejen igennem. Softwaren anvendes blandt andet på Digital Trykkeriet i Århus.
Central decentralisering
Endnu en fidus ved det digitale workflow er naturligvis, at en virksomhed kan decentraliser e sin grafiske produktion uden at miste overblikket. Tværtimod bliver styringsværktøjerne langt mere effektive, idet man fra centralt hold helt præcist kan styre hvilke medarbejdere, der må lave hvad.
Uanset hvor mange afdelinger en virksomhed har, uanset hvor mange lande verdenen over den er repræsenteret i og uanset hvor mange samarbejdspartnere der er i form af reklamebureauer, trykkerier etc., giver de moderne værktøjer mulighed for at kontrollere den grafiske proces ned til mindste detalje.
Central styring med decentralt ansvar er vejen frem, og det er specielt slået igennem på billedsiden, hvor mange virksomheder allerede har sparet rigtig mange penge ved fra centralt hold at administrere én digital original, som kan distribueres verdenen over i et antal kopier tilpasset helt specifikke formål, alt efter om det skal bruges på Internettet eller i en trykt publikation eller måske sendes til eksterne partnere som forhandlere eller måske til som pressefoto.
Nogen vil kalde det for Content Management, and re for Digital Asset Management og andre igen vil kalde det noget helt tredje. Overordnet set handler det om effektiv proceskontrol, der giver sikkerhed for korrekt produktion og ikke mindst ressourcebesparende produktion.
DRUPA-HEIDELBERG
DRUPA-AGFA
DRUPA-STAFFAGE