Komikeren Jack Black var det store trækplaster, da Yahoo! var vært for en snak om revolutionen inden for online-tv.
Den populære skuespiller var inviteret i sin egenskab af sjov mand og for at stå produktionsselskabet ”Electric Dynamite”, som netop har specialiseret sig i at producere indhold til nettet, bi.
Det særlige ved Jack Blacks selskab er dog, at den står bag en ny tv-serie, ”Ghost Girls” som udelukkende er produceret til at blive broadcasted via Yahoo!.
Erin McPherson, head of tv” og VP hos Yahoo! fortæller, at en af fordelene ved den nye tv-serie er, at den ikke på forhånd er dikteret til at køre i eksempelvis 12 afsnit.
– Vi kan principielt lave alt imellem ét, ti eller hundrede afsnit. Der er ingen regler. Det giver producenten mulighed for at producere indhold på kreativitetens præmisser, siger Elle McPherson og understreger, at det i sidste ende er brugeren, som bestemmer.
Derudover mener Erin McPherson, at online generelt har den fordel, at det er let ”gå ind og ud ” af mediet.
Der er sikkert mange som gerne vil vide, hvorfor en Hollywood-stjerne som Jack Black går ind i online busines. Selv kalder han web-tv for ”tv on steroids”.
Underholdningsindustrien indtager nettet
I interviewet ovenover artiklen fremhæver han, at internetindustrien netop satser stort på underholdning, og at det naturligvis også gælder for Yahoo! om at få sin del af kagen.
Desuden hævder Erin McPherson, at ”comedy” er en del af dna’et og derfor bl.a. andet har erhvervet sig rettighederne til at vise hele arkivet fra det legendariske comedy show Saturday Night Live, som den danske ”tv-serie” Live fra Bremen i øvrigt er stærkt inspireret af. Og Erin McPherson lægger da heller ikke skjul på, at de hos Yahoo! modtager masser af pitches fra tv-producenter, som gerne vil have foden indenfor hos internetgiganten.
Efter at dømme har skrupskøre komikers et godt tag i publikum – ikke blot på tv og i biografen, men også i festivalpalæets store auditorium, hvor tilhørerne morede sig over flere af hans udtalelser, bl.a om, at det altså ikke ham, men en anden fed skuespiller, som spiller karakteren Alan Garner i Hangover-trilogien.
Tættere på publikum
Og netop Zach Galifianakis er da også en del af Jack Blacks projekt, comedy-festivalen, ”Festival Supreme”, som blot er et af de mange kreative jern, som Jack Black har i ilden, som udover at være skuespiller og drive produktionsselskab, også tæller et rock-band og et kommende projekt, som går under titlen ”Citizen Arrest”.
Hvor Jack Black får sin inspiration fra, lyder det enkle svar, at han følger det, som han gerne selv vil se. Derudover prøver han hele tiden at finde noget, som ikke er set før.
– Man skal ikke gå efter det sikre. Market research slår jo en masse ideer ihjel, fastslår komikeren og mener frem for alt, at man netop skal lade publikum om at stå for bedømmelsen
Jack Black mener derfor, at hans vigtigste rolle er at levere varen gennem det, som han betegner som en ”twisted lens”. Om platformen så bliver den ene eller den anden, er uden betydning, for som han siger, ser folk tv overalt, på alle mulige devices. Om teknologien er gået for vidt? – Kun, hvis der en dag kommer en Jack Black-robot, som erstatter mig, lyder det kryptiske svar.