Yahoo! Danmark indgår fra 1. september 2003 i Gallups RedMeasure statistiksystem. Systemet ligger til grund for de trafikmålinger, der afgør de forskellige internet-siders placering på FDIMs (Foreningen af Danske Internet Medier) Topliste.
I uge 35 præsterede yahoo.dk at tiltrække 407.669 unikke brugere, hvilket bringer mediet direkte ind på 5. pladsen blandt de mere end 80 medier, der figurerer på FDIMs Topliste. De knap 410.000 brugere inkluderer ikke de dansk-baserede brugere, der går på Yahoo!’s største internationale domæne, yahoo.com. Dette tal alene ligger på omkring 150.000.
Med disse 150.000 danske brugere på yahoo.com ryger det samlede antal danske Yahoo!-brugere op på knap 560.000, hvilket placerer Yahoo! på en 3. plads i Danmark.