Ungdomskonkurrencen Young Creative Circle Award hylder de bedste unge kreative talenter i Danmark inden for digital, design, reklame og film – og nu er årets finalister klar.
Juryen har med andre ord været i arbejdstøjet og grundigt gennemgået og vurderet de 220 indsendelser, og nu er dommen faldet: 29 arbejder er videre til finalen.
På shortlisten er kommet ni arbejder fra studerende på DMJX, mens de sidste 20 er kreeret af unge kreative fra en stribe af landets kendte bureauer.
Fem teams har endda fået to cases på shortlisten:
– Louis Pilmark og Jeppe Ritz fra DDB Copenhagen
– Camille Clemmensen og Malene Lyngbæk Olsen fra BABY/Operate
– Sebastian Artmann og Karina Tørnsø fra Brandhouse
– Alexander Keblow Kofoed og Christian Skjøtt fra DMJX
– Christine Jensen og Thorbjørn Kragh Liljegren, fra DMJX.
Også McCann, Hjaltelin Stahl, Hello Monday, &Co, Advice, Co+, Saatchi & Saatchi, React by K&K, Nørgård Mikkelsen, Publicis Media, White Cloud/Mindshare, Patchwork, BOLD og Essencius har unge teams med i finalen.
Tabubelagt emne
Young Creative Circle Award-konkurrencen foregår på den måde, at de unge kreative får udleveret en brief for en velgørende eller non-profit organisation, som juryen har udvalgt, og så får de ellers 24 timer (48 for film) til at løse opgaven og komme med deres bud på, hvordan de vil løfte briefen.
I år var kunden Kontinensforeningen/Kontinens.dk, en forening, der har til formål at varetage interesser for urin- eller afføringsinkontinente voksne og børn – og at bryde tabuet omkring lidelsen. Og netop det var opgaven til de unge: Bryd tavsheden og tabuet omkring inkontinens.
Janne Østergaard, Creative Circle-bestyrelsesmedlem, juryformand og forfatter af briefen, siger:
– Det har været en interessant proces, for det er jo unægtelig et meget tabubelagt emne. Så det har været spændende at se, om de unge kunne forvalte opgaven og håndtere emnet uden at blive platte, og det må jeg sige, at de kunne. Det er meget fine løsninger, vi har fået ind.
Og hvad var de unges reaktion, da i præsenterede briefen på DJMX?
– Meget positiv. De gav med det samme udtryk for, at de syntes det var fedt med netop et emne, der i samfundet generelt er omgivet af tavshed, fordi det indeholder større udfordringer.
Hvilke andre emner var i spil – og hvorfor valgte I inkontinens-temaet?
– Vi var inde på flere emner, bl.a. madspild og æresvold mod kvinder i indvandrermiljøer, men vi endte med at vælge inkontinens, fordi det dels berører ganske usædvanligt mange mennesker, og dels er et tema, der kommunikeres meget, meget lidt om, siger Janne Østergaard.
Stærkt felt
Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at der i år er flere teams fra bureauerne repræsenteret end sædvanlig. Normalt er fordelingen 50/50, men på 2017-listen er der markant flere teams fra bureauer, og det ser Janne Østergaard som en styrke:
– Jeg synes, det er superdejligt at så mange af de unge fra bureauerne tager sig tid til at deltage, og de er stærkt repræsenteret på shortlisten i år. Det gør det ekstra spændende at finde de Young Professional teams, der skal til Cannes i Young Lions Competition, for det giver et bredere og virkelig stærkt felt at vælge fra.
Young Creative Circle-konkurrencen afholdes af Creative Circle i samarbejde med TV 2.
Det vindende team i hver kategori modtager en Young Creative Circle Award og bliver hyldet på scenen ved årets prisuddeling af Creative Circle Award 2017, der løber af stablen den 19. maj.
TITEL |
KREATIVE |
KREATIVE |
BUREAU/SKOLE |
FILM |
|||
Som stormflod |
Sebastian Artmann |
Karina Tørnsø |
Brandhouse |
Siri |
Nanna Luna Breinholt Rasmussen |
June Nanna Filtenborg |
DMJX |
Tabuer ska ties ihjel |
Daniel Stokke Meldrum Larsen |
Martin Meincke |
Patchwork |
Nej. |
Anna Katrine Winblad Nielsen |
Lea Flodgaard |
& co. |
Emil |
Louis Pilmark |
Jeppe Ritz |
DDB Copenhagen |
Step |
Camille Clemmensen |
Malene Lyngbæk Olsen |
BABY/Operate |
DESIGN |
|||
Knib sammen |
Jonas Emmertsen |
Steffen Christiansen |
Hello Monday |
Let hjertet |
Emil Boye |
Aske Gramstrup Andersen |
BOLD Scandinavia |
Toiletpoesi |
Christian Staffeldt Smedegaard Andreasen |
Sigrid van Beusekom |
Advice A/S |
VI HOLDER SAMMEN |
Mie Bak |
Jonas Hjort |
DMJX |
Langt til toilettet |
Jesper Nord |
Emil Holm |
BOLD Scandinavia/Essencius |
Slå en streg |
Tanne Juul Andersen |
Christoffer Mads Jacobsen |
CO+ |
ADVERTISING |
|||
Mor |
Peter Conlan |
Sebastian Hartbøl |
Saatchi & Saatchi |
10% står op |
Andreas Arnaa |
Jesper Sichlau |
DMJX |
Tabu |
Michelle Husen |
Simon Larsen |
McCann Copenhagen |
KNIB |
Cecilie Öberg |
Karl Kristian K. Kjær |
Hjaltelin Stahl |
Bukser |
Camille Clemmensen |
Malene Lyngbæk Olsen |
BABY/Operate |
Hverdagen |
Neela Menik Wedage |
Eva Stehr Ebbensgaard |
REACT by K&K |
Shhh…it |
Alexander Keblow Kofoed |
Christian Skjøtt |
DMJX |
Pelikan |
Rikke Mønster |
Daniel Shailesh |
Nørgaard Mikkelsen |
Tankelæser |
Alexander Keblow Kofoed |
Christian Skjøtt |
DMJX |
Nåede det ikke |
Louis Pilmark |
Jeppe Ritz |
DDB Copenhagen |
DIGITAL |
|||
Digital lokumspoesi |
Fie Lyster |
Casper Mandrup |
Publicis Media |
Kniber det? |
Nanna Elming |
Maya Schott Sauerberg |
White Cloud/Mindshare |
#BlodSved&Pis |
Klara Vilshammer |
Christoffer Boas |
DMJX |
Lad din smartphone tale for dig |
Sebastian Artmann |
Karina Tørnsø |
Brandhouse |
Skam Scam |
Christine Jensen |
Thorbjørn Kragh Liljegren |
DMJX |
Våd kollektion |
Christine Jensen |
Thorbjørn Kragh Liljegren |
DMJX |
Bækkenjam |
Oliver Ryg Nielsen |
Jennifer Maria Matos Tonndorff |
DMJX |