Verdens største spiritusproducent, Diageo, følger nu op på efterårets succes med en ny global kampagne for Captain Morgan-brandet.
Sidste år lykkedes det ”kaptajnen” både at skabe et hav af medieomtale og at samle 12.000 fans på Facebook i forbindelse med en kampagne, hvor byer og diskoteker fik besøg af kaptajnen himself, som forsøgte at lære gæsterne at posere som en ægte piratkaptajn – assisteret af fire kvindelige deltagere fra reality-programmet Paradise Hotel.
Den nye kampagne har fået navnet ”Captain’s Island”, og den skal ligesom sidst samle og aktivere brugerne både på den digitale platform og ude i den virkelige verden.
Ideen er, at brugerne skal finde nøgler, bestående af koder, som indsamles online og på Captain Morgan-flasker i dagligvarehandlen samt til fester landet over.
Når nøglerne er indsamlet, plottes de ind i en Facebook-applikation, hvorefter deltagerne vil modtage en sidste udfordring. Vinder de den, får de mulighed for til oktober at blive en del af kaptajnens crew og komme med til Caribien med to venner og kæmpe med deltagere fra 13 andre lande om at vinde 15.000 dollar.
Facebook fungerer som kampagnens samlingspunkt og primære kommunikationskanal og bliver suppleret af yderligere elementer som tv, aktiviteter både on- og off trade, aktivering af kendisser, samt det traditionelle pressearbejde – orkestreret af Morsing PR – alt sammen med den amerikanske hollywoodstjerne Mena Suvari som blikfang.
Channel Marketing Manager for Diageo, Anne Sixhøj Pedersen, siger:
– Jeg synes, at det er en fantastisk kampagne, vi har fået stablet på benene, fordi vi møder vores målgruppe der, hvor de er – nemlig på de sociale medier – og derfra kan vi guide dem videre til vores fester og øvrige kampagnetiltag. Vores målgruppe bruger en masse tid online, især på de sociale medier, og derfor er Facebook et eminent forum at opbygge kampagnen omkring.
For at få kampagnen ud over rampen vil Captain Morgan afholde sin helt egen Captain’s Island Crew Camp lørdag den 27. august og derudover besøge klubber landet over både i august og september.
Kaptajnen besøger desuden i disse dage Skanderborg festivalen, hvor han udfordrer gæsterne og deler nøgler ud.
Læs mere om udfordringen
her.