For en gangs skyld var det opløftende og endda morsomt at være til en konference, denne gang arrangeret af KPMG under rubrikken ”Media Business Models.” Vi er alle potentielt på spanden, hvis man skal fortolke de fire keynotes lidt frit.
Det store konsulenthus har læst vores gamle ven Bob Dylans ”The Times They are a-Changing”, og fra den ballade lyder det som bekendt: ”You Better Start Swimming or You’ll Sink like a Stone,” hvilket er en glimrende opmuntring Lisbeth Knudsen og Bo Lidegaard.
– There are no rules, indledte David Elms, KPMG-partner i UK-afdelingen med Media som speciale. Men til gengæld er medierne som et hele bedre stillede end aktører i de fleste andre brancher. De ejer nemlig content og ”eneste” udfordring er, hvordan content skives op, pakketeres og sælges.
David Elms’ råd til mediehusene var ikke at kaste sig ud i en hæsblæsende salgs-tour-de-force.
– Først skal medierne forstå, hvad deres content egentlig er. Helt ned i detaljen. Hvorefter den viden skal matches med forbrugernes behov – også helt ned i deltaljen. Forbrugerne er nemlig villige til at forbruge, men det er mediernes ansvar fortage koblingen.
Flere keynotes var inde på betalingen på nettet, det store dyr i åbenbaringen. Hvor de fleste henviser til New York Times og Times betalingsforsøg som et benchmark, var der en sund skepsis blandt deltagerne til KPMG-seminaret. Koden er nemlig ikke knækket, heller ikke af Times, der taber i runde tal 100 mio. kr. årligt på web-satsningen. Samtidig med, at de får godt én procent af læserne til at bruge deres betalings-sites.
– Sandheden er sandsynligvis, at der ikke findes én betalingsmodel, men flere, og det er lige så sandsynligt, at mediehusene skal bruge dem alle eller i det mindste nogle af mulighederne på deres sites, fortsatte David Elms over kaffen og croissanter.
En sjov fætter fra Østeuropa dukkede op på podiet. Thomas Bella har skabt Piano Media, et paraply-site for et hav af især polske og slovakiske medier. Bellas synpunkt er, at hvis man samler alle gode kræfter, smækker en rimelig flat fee ned over hele herligheden, er forbrugerne betalingsvillige.
Det er de formentlig, men hvor længe? Og hvordan sikrer man, at mindst 60 procent af ens målgruppe-medier lægger sig ind i solidaritet med alle de andre? Det lader sig åbenbart gøre i Slovakiet og Polen, men det er svært at forestille sig danske mediehuse gøre det samme. Her blomstrer ”vi-er-unikke-syndromet” med en skræmmende mangel på realitetssans.
– Vi savner også, at Thomas Bella fremlægger dokumentation for, at hans flat fee model er en god strategi for andre end Piano Media, som en af deltagerne sagde med en bøn om anonymitet. Det samme tænkte denne signatur.
Stig Møller Christensen, salgsdirektør hos TV2, bidrog med et Victor Hugo-citat: ”Det er let at standse hære, men umuligt at stoppe en idé, hvis tid er kommet.” Det var nettet, mobile, social media og tablets, Hugo tænkte på – det er jeg sikker på.
TV2 ved jo godt, at nettet, mobile, social media og tablets er kommet for at blive, men salgsdirektøren osede ikke af bekymring. 98 procent af dansk tv-sening er stadig broadcast tv – tallet er 84 pct. i USA – så diverse gadgets har et stykke vej igen, før de løber med halvdelen af streaming-folket. Godt fem år, viser forskellige analyser.
Det er nemlig ikke kun eksistensen af mobile og social og tablets, der udgør udfordringer. Det gør selve den teknologiske udviklingshastighed nemlig også. Kvaliteten af video på nettet er tæt på at matche broadcasternes content.
Derfor er medie-konvergensen i virkeligheden den største udfordring, hvilket står på en af reklamebranchens sandheder om, at ”alt er content og media” i betydningen, at selve medie-begrebet er under afvikling. Nu kan stort set alt gøres til genstand for kommunikation, herunder at tiltrække forbrugere og skabe loyalitet – og det modsatte, hvilket formentlig er mediehusenes største udfordring.
Nu forløste KPMG-seminaret ikke sandheden om, hvordan mediehuse igen skal tjene penge på den Content, de fleste mener er King. Forandringen i landskabet sker så hurtigt og i så mange retninger, at medie-strategi er tilbage til ”the Noble Art of Muddling Trough.” Det vidste vi for 30 år siden, og den eksplosive medieudvikling cementerer den sandhed.